Bau wow wow

I tirsdagens 4-2 sejr over EfB Ishockey var der i mine øjne én spiller der skilte sig ud: Mathias Bau. Allerede sidste sæson viste han prøver på sin for sin alder usædvanligt store fysik. Utroligt at han i så ung en alder er en spiller som modstanderne virkeligt slår sig på. I denne sæson viser han desuden flere og flere prøver på sin gode teknik, både i form af solo-præstationer som målet til 1-0 i aftenens kamp, og gennem godt overblik og solide pasninger. Samtidig har han ikke glemt at bruge sin fysik til at sætte solide regelrette tacklinger. Fortsætter han sin udvikling, kan han være tabt for Rødovre allerede efter denne sæson, på trods af at han har en to-årig kontrakt med RMB.

Som type er han ved at udvikle sig til en dansk version af Eric Lindros, en Lindros Light. Det må være noget der tiltaler evt. nordamerikanske scouts. Dog skal man huske på at den danske liga sjældent bliver scoutet, så hvis Bau skal draftes er det bydende nødvendigt at han viser sig fra sin bedste side ved U20 VM Div 1 Gruppe A i Frankrig i december. Der vil være NHL scouts til stede ved den turnering og de kan allerede ha' Bau's navn i sine notater. Han var trods alt en af Danmarks bedste spillere ved seneste U20 VM (A-VM) i Canada. Han var nr. 3 på den interne danske topscorerliste efter Nicklas Jensen og Patrick Bjorkstrand - endda med en betydeligt bedre +/- statistik.

En anden ung spiller som modsat Bau har skuffet mig de gange jeg har set ham er Leksands Filip Forsberg. Draftet i sommers af Washington Capitals som nr. 11 overall er det kun naturligt at der knytter sig høje forventninger til ham. Derfor ville jeg selvfølgelig gerne holde ekstra øje med ham under lørdagens kamp i Malmö Arena. En kamp som Leksand dominerede stort og vandt 6-0. Alligevel måtte jeg et stykke ind i tredie periode før jeg med sikkerhed kunne sige at Forsberg overhovedet var med i kampen. Kun én eneste gang viste han prøver på sin veludviklede teknik. Han viste i princippet intet initiativ i kampen og søgte ofte væk fra situationerne. Uden tvivl i håb om så at stå fri når og hvis pucken nåede ham. Det gjorde den bare aldrig og han kom derfor selvforskyldt til at melde sig ud af kampen i lange stræk. Hans gode teknik kommer til sin ret i powerplay, men i åbent spil 5 mod 5 var han nærmest usynlig. Det er da også bemærkelsesværdigt at Forsberg har produceret 12 point i 14 kampe, men kun har været på isen ved 5 mål for i spil 5 mod 5. Han har tilmed været på isen ved 6 mål imod i spil 5 mod 5 og er således -1 i +/- statistikken. Dermed er han tredieværst på Dalarnas tophold.

Skulle det mislykkes for Forsberg at nå til tops i hockey-verdenen er det måske en trøst at han har andre evner...


En anden ung Leksand-spiller der har markeret sig er Jacob de la Rose. Han besidder så vidt jeg kan bedømme ikke nær samme tekniske arsenal som Forsberg, men han viser et helt andet drive og energi i sit skøjteløb. Han fremtvinger muligheder på en helt anden måde end Forsberg. Helt sikkert et navn at holde øje med til næste års draft.

NHL rykker tættere på

I dag offentliggjorde Aalborg at Colin Greening bliver en Pirat under en tre kampe lang tryout. Bestemt en spændende spiller at følge på dansk is. Men når Frederik Åkesson bombastisk melder ud at Greening er den bedste nordamerikanske spiller nogensinde på dansk is og at tidligere NHL-spillere i DK i øvrigt var afdankede, risikerer han at presse forventningerne op på et niveau hvor de ikke hører hjemme. Greening kommer trods alt til klubben uden kamptræning og kan - ifølge Åkessons eget udsagn - være røget videre til en anden europæisk klub inden han når at vise hvad han kan.

Et andet sted hvor der nu åbnes for NHL-spillere er i Malmö. Lørdagens afklapsning hjemme mod Leksand med 0-6 og en placering i den tunge ende af tabellen, gør at man nu åbner for tilgang af lockoutede NHL-spillere. Bestyrelsesformanden Tommy Qvarfort udtaler til Skånska Dagbladet at man taler med 2-3 spillere med tilknytning til regionen. Mr Madhawk spekulerer i navne som Gustav Nyquist, Magnus Pääjärvi og Christopher Nihlstorp som dog alle spiller i AHL og derfor næppe er aktuelle. Derfor er det næsten kun de tidligere Rødovre-drenge der er aktuelle. Jannik Hansen virker derfor som den mest oplagte mulighed hvis han ikke kan finde en løsning med Rødovre. Lars Eller virker også oplagt efter en forhåbentlig vel overstået familieforøgelse. Jeg kender ikke til detaljerne i Mikkel Bødkers kontrakt med finske Lukko Rauma, men hvis det er en korttidskontrakt kan han også være aktuel. Bødker har ganske vist stor succes i den finske liga sammen med Frans Nielsen og Philip Larsen, men kan jo tænkes at være fristet af at spille på hold med brormand Mads Bødker.

Uanset om de danske NHL-spillere kommer til Malmö kan jeg dog godt love lidt NHL stjernedrys over Malmö Arena på torsdag d. 25. oktober kl. 19.00 når Mora med Stanley Cup-vinderen og slutspilstopscoreren Anze Kopitar kommer på besøg. Der er altså med andre ord mulighed for at se én af verdens absolut bedste ishockeyspillere mindre end 30 minutter fra København!

Mit kongerige for et powerplay

Jeg ligger desværre ikke inde med et kongerige, men en dusør bør udloves til den der kan få sat strøm til Rødovres powerplay.

Man ligger sidst i ligaen med kun 3 mål scoret i overtal. Man har også den dårligste udnyttelsesprocent i ligaen. I øvrigt tæt forfulgt af de øvrige københavnske hold. Hverken Terminesi eller for den sags skyld Jarabek har i mine øjne ikke vist at de kan styre overtalsspillet godt nok. Hvis der overhovedet er økonomi til at styrke truppen, må en powerplay-back ligge højt på ønskelisten.


Så vidt jeg kan se fører AL-Bank ligaen ikke nogen officiel statistik for powerplay-effektivitet. Jeg har derfor selv sammensat en liste efter bedste evne ud fra kamprapporter. Med forbehold for fejl og mangler:

Frederikshavn.26,3 %
Herning.......22,2 %
SønderjyskE...21,4 %
Aalborg.......20,8 %
EfB Ishockey..17,9 %
Odense........15,8 %
Copenhagen....12,8 %
Herlev........12,1 %
Rødovre.......11,5 %


Får man rettet op på det, har man muligheden for at gå rigtigt langt i denne sæson. Fortsætter man derimod på det nuværende niveau bliver det svært at nå en top-4 placering.

Fornuftig start

Rødovre fik to point mod Frederikshavn. Kampen blev afgjort af Jannik Karvinen, som i straffeslagskonkurrencen scorede på begge sine forsøg.

Efter at have indledt sæsonen med et knebent 1-3-nederlag til SønderjyskE (sidste mål i tomt bur i sidste sekund), har man nu mødt de to hold jeg har tippet til at blive nr. 1 og nr. 2 på hjemmebane. Jeg synes det ser helt fornuftigt ud og med det jeg har set indtil nu, bør målsætningen mindst være at slutte grundspillet i top 4.

Tryout-spilleren Josh Gratton har måske på nuværende tidspunkt ikke vist så meget mere end sine tacklinger, men den type spillere skal som regel have en del kampe før de vænner sig til spillestilen i Danmark og får spillet sig selv i form. Så hvis ellers økonomien i en aftale er rimelig synes jeg han er værd at forlænge med for hele sæsonen. Han minder en del om de tidligere Rødovre-spillere Steve Washburn, Jeremy Stevenson og Chris Wells. Deres størrelse og til tider manglende teknik gør at de kan se ret ineffektive ud, men i den sidste ende viser de sig som yderst værdifulde spillere for holdet.

Her er mit tip på en slutstilling i grundspillet (lavet lige efter 1. rundes afslutning og altså inden Rødovres første kamp):

1. SønderjyskE
2. Frederikshavn
3. Herning
4. Rødovre
5. Aalborg
6. Odense
7. Copenhagen
8. Esbjerg
9. Herlev

Så er verdens bedste ishockeyliga gået i gang

Hvis man ser bort fra NHL, som med sin ventede lockout formentlig ikke går i gang foreløbig, er der vel ingen tvivl om at KHL p.t. er verdens bedste ishockeyliga. Ved hjælp af internettets uendelige muligheder fangede jeg selv premierekampen mellem Dynamo Moskva og Avangard Omsk, en kamp som Dynamo vandt 3-2 efter straffeslag. Der blev ganske vist spillet en anden type ishockey end i NHL, men det var utvivlsomt en underholdende kamp spillet på et højt teknisk niveau og med stor underholdningsværdi.

Kommentatorsproget var godt nok russisk - som jeg har en yderst begrænset forståelse af - men navnene på trøjerne er skrevet med det vestlige alfabet frem for det kyrilliske alfabet. Med en hjemmeside der også fås på engelsk på www.en.khl.ru er det til at følge med i. Dertil kommer de nye KHL-klubber i Prag og Bratislava og pludselig er det en liga der er meget mere tilgængelig for vesteuropæere end den var for få år siden da det var en rent russisk liga.

Én spiller i særdeleshed fangede min interesse: Dynamo Moskvas lille tekniker Mikhail Anisin. Og når jeg siger lille så mener jeg det. I den statistik jeg kan finde er Anisin listet som blot 164 cm høj. Eller sagt på en anden måde: Én cm kortere end Allan Simonsen! En spiller af den størrelse finder vist aldrig vej til NHL. Alligevel var det til stor del Anisin der stod for højdeunkterne i kampen, i øvrigt kronet med en scoring.

Og netop med Anisin når jeg frem til min pointe: Ganske vist er spillet i KHL helt klart anderledes fra spillet i NHL. Men i mine øjne kan begge ligaer vise prøver på underholdende spil. Ingen tvivl om at spillet i NHL generelt er et nøk over niveauet i KHL, men man skal ikke underkende den hockey der bliver vist i KHL. Det er vel omtrent som Premier League kontra La Liga. De to ligaer byder på forskelligheder i spillet, men blot fordi man følger den ene liga intenst, behøver man ikke at afvise den anden.

Måske er det i virkeligheden det bedste vi kan gøre som fans for at få ejere og spillere i NHL til at enes om en ny overenskomst så hurtigt som muligt: At flytte vores passion for sporten til andre ligaer med fuld styrke. Følg klubberne i AL-Bank-ligaen, Elitserien, DEL, KHL, AHL eller junior-ishockey. Hvis først de to parter begynder at frygte at miste markedsandele mens NHL ligger underdrejet, kan det sikkert hjælpe med til at føre dem sammen ved forhandlingsbordet.


Og så var det godt nok længe siden jeg har hørt den hér:

Mens vi venter på...

Specielt i Herning og i Rødovre sidder der sikkert et par klubdirektører og venter med spænding på om der bliver lockout i NHL. De danske NHL-spillere vil sikkert gerne et smut til Europa og spille under en evt lockout. Måske endda hjælpe landsholdet under OL-kvalifikationen. Gør de det, har de vel følgende muligheder afhængig af hvordan de prioriterer.

1. De kan gå efter pengene i KHL. Denne mulighed virker dog umddelbart ikke så lokkende på de danske spillere. De vil sikkert også have mange spillere højere på ønskelisten end de danske spillere.
2. Den tyske DEL-liga vil kunne byde på en god løn kombineret med mere ordnede forhold end man måske frygter at støde på i Rusland. Umiddelbart kunne dette ligne en lokkende mulighed for de jyske spillere.
3. Allsvenskan har i modsætning til Elitserien åbnet op for at tage lockoutede NHL-spillere ind på korttidskontrakter. Derfor kunne en klub som Malmö være en oplagt mulighed, noget som Mikkel Bødker allerede har nævnt som en mulighed.
4. Et ophold i spillernes respektive barndomsklubber kunne også være en oplagt mulighed. Her er det selvsagt ikke de store lønninger der trækker, men alene forsikringsspørgsmålet kan være en alvorlig hindring. Beløb på mellem 75.000 og 200.000 om måneden er blevet nævnt - alene i forsikringssum.

Skulle spilleren prioritere at spille i Danmark er det næppe aktuelt at spille andre steder end i barndomsklubben, da man jo så allerede har prioriteret andre faktorer end lønnen højest. Jeg har f.eks. svært ved at se en Peter Regin i Odense eller en Jannik Hansen i Copenhagen Hockey.

Og alt imens man sidder ude i klubberne og venter, noterer jeg mig at der allerede er en ledig kvalitetsspiller på markedet: Eric Przepiorka, den tidligere Rungsted-spiller står lige nu uden klub efter at han for nylig blev fyret i Division 1-klubben Olofström efter en fysisk konfrontation med sin egen træner på bænken midt under en træningskamp! Han har måske ikke ligefrem NHL-niveau, men jeg er ikke i tvivl om at han ville kunne gå direkte ind på ethvert Superisliga-hold og blive en profil. Der blev længe spekuleret i at Prez - som jeg for nemheds skyld vælger at kalde ham fra nu af - fremprovokerede fyringen for at kunne skrive kontrakt med sin tidligere klub Asplöven. Asplöven fik som nævnt i et tidligere indlæg tildelt den ledige plads i Allsvenskan og dermed ville Prez med sin 'snedige plan' kunne rykke en række op. Nu kan disse spekulationer dog endelig lukkes ned, idet Asplöven udtaler at Prez aldrig har været aktuel.

Mrmadhawk.se spekulerer i at en klub i Danmark kunne være aktuel. Og her er det så at man kommer til at tænke på ordsproget om hellere én fugl i hånden end 10 på taget. Mens klubberne venter på at NHL-spillerne skal komme dumpende ned fra himlen, har man her mulighed for at hente en spiller der nærmest med garanti vil blive en top-spiller i ligaen.

Jeg har naturligvis stor forståelse for den økonomiske ansvarlighed der bliver vist rundt omkring i klubberne, men skulle der sidde en 'kafferister' derude med lidt penge på lommen ville Prez nok være et mere realistisk bud på en forstærkning end evt. lockoutede NHL-spillere. Desuden er der jo en stor risiko for at NHL-spillerne forsvinder over atlanten igen inden vi overhovedet er i nærheden af et slutspil.

Skulle det så lykkes at få Prez til Superisligaen er det vel på sin plads at udtrykke sin sympati med diverse halspeakere, samt den materialemand der skal stave hans navn bag på trøjen. Og at Prez nøjes med at bruge sin fysik på isen...

For 20 kroners hockey i Herlev

Rødovre mødte fredag aften Herlev for anden gang i denne forsæson. Og for anden gang blev det en sejr til Rødovre. På to mål i midtperioden af henholdsvis Mike Daugulis og Jannik Karvinen sikrede man sig en forholdsvis sikker og velfortjent sejr over lokalrivalerne.

Herlev stillede ganske vist uden flere af deres bedste spillere - blandt andet er Kim Staal overraskende nok ude med en skade - men ørnene ligner et hold som Rødovre bør kunne hente mange point imod i den kommende sæson.

Alt i alt en klart godkendt indsats af tyrene i en kamp de dominerede. Dahm holdt nullet i en kamp hvor han - bortset fra et enkelt breakaway - ikke blev sat på de helt store prøver. Debuterende Kroselj i Herlevs mål havde betydeligt mere travlt i de to perioder han fik for de sort-gule. Tempoet i kampen var ok og det blev også til en enkelt batalje da Mads Aagaard og Rasmus Astrup fik hver sin badebillet i tredie periode. Alt i alt følte man sig ganske godt underholdt, den beskedne billetpris taget i betragtning.

Rødovre ser ud til at have et godt kollektiv og bør, som det ser ud lige nu, som minimum have en semifinaleplads som mål for sæsonen. Sidste sæson nåede man som bekendt til kamp syv i kvartfinalen mod AaB og man virker til at have lagt endnu et lag på niveauet fra dengang.

Man har en sikker sidste skanse i Sebastian Dahm som har fået en forrygende start i træningskampene. Efter Tobias Hansen noget overraskende har valgt at indstille karrieren, mangler truppen helt sikkert mindst én ny back. Personligt synes jeg heller ikke at den nye canadiske back Jeff Terminesi har overbevist indtil nu, så backsiden kan blive truppens svage punkt denne sæson, hvor man sidste år havde adskillige helt unge backer der overraskede positivt. Nu føles det lidt som om man er tilbage på rude 1 og skal håbe på at nye unge spillere kan gøre store fremskridt på kort tid. Den kun 16-årige Matias Lassen ser unægtelig lovende ud, men bare en enkelt skade på backsiden sender Lassen ind i top 4, og det er det åbenlyse talent til trods, meget at forlange af så ung en spiller.

Forward-siden ser rigtig solid ud. Man har tre velbalancerede kæder der alle kan bidrage i begge ender af isen. Især skal det blive spændende at følge om Mathias Bau kan fortsætte sin udvikling. Han tøver ihvertfald ikke med at bruge sin store fysik i nærkampene. Rent offensivt bliver det igen Contois og Karvinen der skal trække det største læs, omend man har fornemmelsen af at der i år er flere spillere der kan producere point.

Næste træningskamp er på søndag i Malmø mod IK Pantern.

Ny næsten-dansker til Allsvenskan?

Vyacheslav "Slava" Truhno meldes i flere svenske netmedier på vej til den nyoprykkede Allsvenskan-klub Asplöven. Truhno - søn af den tidligere Rødovrespiller Leonid Truhno - spillede den seneste sæson for Medvescak Zagreb i den primært østrigske EBEL-liga. Her gjorde Truhno pænt væsen af sig med 35 point i 34 kampe.

Slava Truhno blev betragtet som et stort talent og han blev således draftet af Edmonton Oilers i fjerde runde i 2005. Han fik kontrakt med Edmonton, men slog sig dog aldrig igennem til NHL og tilbragte fire sæsoner i AHL og ECHL inden han returnerede til Europa inden 2011-12 sæsonen.

Truhno Junior kunne være blevet et aktiv for det danske landshold, men han valgte at stille op for Rusland ved U18-VM tilbage i 2005. Dermed blev vejen til at spille for Danmark meget lang og grænsende til utopi da det ville kræve en dispensation fra IIHF samt at Truhno skulle spille mindst fire sæsoner i Danmark. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at Truhno valgte at spille for Rusland efter at han havde modtaget støtte fra TeamDanmark. Man kan jo håbe at den slags ikke længere er muligt.

Asplöven rykkede i øvrigt først endegyldigt op i Allsvenskan for ganske nyligt. Borås fik frataget sin plads i serien efter at forbundet vurderede at man ikke levede op til de økonomiske krav der stilles for at få lov til at spille i Allsvenskan. Asplöven har på den baggrund haft meget travlt med at forstærke sin trup i de seneste uger.

En krigserklæring

NHL's første udspil til en ny overenskomst kan ikke betegnes som andet end en krigserklæring. Der er selvfølgelig tale om et udkast der skal forhandles og af forhandlingstaktiske årsager er det et pænt stykke fra hvad NHL vil kunne acceptere når forhandlingerne er overstået.

De følgende punkter er på ligaens forslag:

1. Spillernes andel af omsætningen sænkes fra 57 % til 46 %.
2. UFA-grænsen hæves til 10 sæsoner mod 7 sæsoner i dag.
3. Kontraktlængderne begrænses til max. 5 år.
4. De såkaldte arbitration-domstole afskaffes.
5. Rookie-kontrakter vil gælde i 5 år mod de nuværende 3.

1. Her kan man nemt gennemskue det forhandlingstaktiske element. Og det er paradoksalt nok måske også det punkt hvor man vil have lettest ved at nå til enighed. Jeg forestiller mig at de to sider vil kunne nå til enighed på 50-52 %. Det er også det niveau man ligger på i f.eks. NBA.

2. Denne pille bliver meget svær at sluge for spillerne. For en hel del spillere ville denne øgning betyde at de ikke ville opnå UFA-status før de er i deres karrieres efterår.

3. De monsterlange kontrakter vi har set de seneste år i NHL er garanterede kontrakter. Der er praktisk taget ikke nogen smuthuller hvor klubben kan ophæve kontrakten før tid. En 15-årig kontrakt som eksempelvis den Rick DiPietro fik af Islanders er altså en klar fordel for spilleren. At begrænse kontraktlængden til 5 år vil være et stort indhug i spillernes jobsikkerhed. Meeen, måske man kan blive enige om en max-længde på 7-8 år.

4. Dette punkt synes jeg er alvorligere end det måske ser ud ved første øjekast. En fjernelse af disse voldgiftsdomstole vil gøre det betydeligt nemmere for klubberne at 'tryne' en spiller i lønforhandlingerne. Ikke mindst når det kobles med en forlængelse af RFA-perioden. Uden en uvildig domstol risikerer vi at se betydeligt flere holdouts end vi har set de seneste sæsoner. Ejerne ved desuden at det ofte er nemt at få spilleren til at være skurken i dén slags situationer. For os almindelige dødelige kan det jo være svært at forstå hvordan en spiller kan sige nej til en kontrakt på f.eks. 2 millioner dollars om året. Men, hvis spilleren ser at sammenlignelige spillere tjener det dobbelte eller mere er der jo ikke noget at sige til at han ikke vil skrive under. Det er netop den funktion voldgiftsdomstolen har udfyldt.

5. En automatisk rookie-kontraktlængde på 5 år er i mine øjne ret ekstrem. Ikke mindst fordi rookierne er underlagt deres helt eget lønloft. Fem-årige rookie-kontrakter ville være en katastrofe for alle parter. Der bliver skrevet rigtig mange rookie-kontrakter hvert år. Mange af disse unge spillere når dog aldrig NHL. I disse tilfælde vil en fem-årig kontrakt være en alvorlig klods om benet på en ung spiller, før han kan komme til f.eks. en europæisk liga på spillerens niveau. Omvendt har vi før set at netop rookierne er blevet 'ofret' under disse forhandlinger, så jeg vil ikke afvise at de endnu en gang kan stå for skud.

Inden dette udspil var jeg optimistisk og følte mig overbevist om at de to parter ville nå til enighed inden sæsonstart. Vi taler trods alt om en liga med stigende omsætning år efter år. Men med dette udspil tror jeg det kan blive svært at blive enige inden pucken bør ramme isen til oktober.

Splittelsen er måske i virkeligheden mellem de ejere der tjener masser af penge og de ejere der har svært ved at følge med og spendere dollars op til det evigt stigende løngulv som i den nuværende aftale er låst fast 16 millioner dollars under lønloftet. Der eksisterer en udligningsordning som bevirker at de rige klubber hvert år betaler mange millioner dollars til de fattigste klubber. Det er de rige klubber selvsagt ikke helt glade for. Og på trods af denne ordning er flere af de fattigste klubber i alvorlige økonomiske problemer. Oveni dette er det en liga der hylder ligheden mellem holdene. At alle klubber inden sæsonstart har en chance for at vinde trofæet. Man vil for alt i verden undgå scenariet fra europæisk fodbold hvor kun få klubber har en reel chance for at vinde titlen. Dette er som jeg ser det det virkelige columbus-æg der skal løses.

Pavel Bure i Hall of Fame

Sammen med Joe Sakic, Adam Oates og Mats Sundin blev Pavel Bure sidste uge valgt ind i Hockey Hall of Fame i Toronto. Dermed blev han den første 'rigtige' Canucks-spiller i HHOF når man ser bort fra spillere der kun var i Vancouver i enkelte sæsoner uden succes (her tænkes specifikt på Mark Messier og Mats Sundin).

Eftersom Bure egenhændigt er skyld i at jeg blev Canucks-fan, kan jeg kun sige: "Det var sørme også på tide!" Bure var en dynamisk spiller der alene var billetprisen værd i en periode hvor Canucks kun sjældent havde et slagkraftigt hold. Han havde derfor også ofte kædekammerater der nøgternt set lå langt under Bures niveau. Han var drivkraften bag, og stjernen på, det hold der overraskede stort ved at nå Stanley Cup-finalen 1994. Han huskes især for at have scoret det spektakulære afgørende mål i overtiden i første runde af slutspillet mod Calgary Flames. Dét mål er da også nr. 1 på denne liste over Bures 10 bedste mål.

På trods af alle hans åbenlyse kvaliteter, er der alligevel et noget ambivalent forhold mellem Bure og Canucks. Han deler nærmest byen Vancouver ned gennem midten. Mange mener (inkl. undertegnede) at klubben ved adskillige tilfælde behandlede Bure dårligt, og at det derfor ikke var underligt at Bure til sidst nægtede at spille for klubben og forlangte at blive tradet. Andre lægger skylden på Bure, og har endnu ikke tilgivet ham at han vendte klubben og byen ryggen.

Jeg tilhører som nævnt den første kategori. Det siges bl.a. at engang da Bure forhandlede ny kontrakt med Vancouver og de var blevet enige om et beløb, mødte Bure op på GM Pat Quinn's kontor for at skrive under. Pludselig var det beløb man enedes om blevet ændret fra amerikanske til canadiske dollars, som på det tidspunkt var væsentligt lavere i kurs.

Der skal dog ikke herske nogen tvivl herfra om at Bure er den bedste spiller Canucks nogensinde har haft. Han var vel nok den mest dynamiske spiller i sin samtid og mindede en del i spillestil om en ung Alexander Ovechkin. Desværre sled denne spillestil hårdt på Bure og han gennemgik bl.a. flere store knæoperationer inden han stoppede sin karriere i en alder af blot 32. Han opnåede således ikke den langvarige karriere som ofte er en stor hjælp for at blive optaget i HHOF. Og han spillede i en tid hvor defensiven var i højsædet og hooking og holding og alle mulige andre former for obstruction var tilladt i en grad som ikke tåler sammenligning med hvad der tillades i dag. Alligevel opnåede han et imponerende PPG på 1,11 - foran bl.a. Bobby og Brett Hull, Mark Messier, Adam Oates og Ron Francis.

Nu er der imidlertid gået 14 år siden Bure forlod Canucks. Måske tiden læger alle sår? Der går ihvertfald rygter om at Vancouver har tilbudt Bure 'en ceremoni af en slags'. Noget som Bure efter sigende har sagt han ikke er parat til. Her tillader jeg mig at gætte på at der er tale om at tilføje Bure til Canucks' såkaldte 'Ring Of Honor'. Noget som Orland Kurtenbach, Kirk McLean, Thomas Gradin og Harold Snepsts tidligere har haft æren af. Utvivlsomt en hæder et niveau eller to under at få fredet sit nummer, så på den baggrund kan jeg godt forstå at Bure har sagt 'tak, men nej tak'.



Uden at der skal gå totalt TMZ i denne blog, så bemærkede jeg at Ovechkin i dag var courtside ved Wimbledon da Maria Kirilenko spillede sig i kvartfinalen tidligere i dag. Når man først én gang har fået smag for blondiner... Måske prøver Ovechkin bare at følge Bures eksempel endnu en gang. Bure var efter sigende forlovet med selveste Anna Kournikova en overgang.

Oliver Bjorkstrand CHL-draftet

Lillebror Bjorkstrand blev i dag draftet i CHL's Import Draft af Portland Winterhawks fra WHL. De canadiske klubber plejer at have ret godt styr på hvorvidt den draftede spiller vil flytte over og spille for dem før de draftes, så mon ikke Bjorkstrand spiller på den amerikanske vestkyst i den kommende sæson? Ingen tvivl om at en god sæson i WHL vil være et langt større udstillingsvindue i forhold til NHL-draften 2013 end en god sæson i AL-Bank Ligaen.

Portland Winterhawks har desuden gode erfaringer med danske spillere, da det var der Jannik Hansen spillede en enkelt sæson inden han rykkede videre til Vancouver Canucks' AHL-hold.

UPDATE:
Daniel K. Hansen fra SønderjyskE blev også draftet. Den 17-årige back blev taget i anden runde af Medicine Hat Tigers. Jeg må tilstå at jeg er temmelig overrasket over at en forholdsvis lille back (listet som 178 cm og 68 kilo) er interessant for en klub i den ret fysiske WHL-liga.

Draftnyt dag 2

Frederik Andersen draftet af Anaheim i tredie runde. Man må formode at de har snakket med ham og sikret sig at han gerne vil spille for dem, ellers er det et ret højt draftvalg at gamble med. I øvrigt interessant at han bliver klubkammerat med svenskeren Viktor Fasth. De to var vel de to klart bedste målmænd i Elitserien sidste sæson, Andersen for Frölunda og Fasth for AIK.

Har ikke så meget at udsætte på Vancouvers valg af Brendan Gaunce i første runde. Synes måske nok at man kunne have valgt en lidt mere spændende spiller end 20-årige Alexandre Mallet i anden runde. Måske en Tim Bozon, Adam Pelech, Kosmachuk eller Tanner Richard.

Og sørme om ikke vi fik dansker nr. 2 draftet i dag: Thomas Spelling er blevet draftet af New York Rangers i femte runde som nr. 142 i alt!

Draftnyt

Lige kommet et kæmpe trade ind af Pittsburgh der sender Jordan Staal til Carolina for nr. 8 valg i dette års trade plus Brandon Sutter og Brian Dumoulin. Jeg forventer at den næste Staal familiefest vil foregå i Carolina. De mangler kun Rangers' Marc for at ha' hele sættet. Pittsburgh bruger det nyerhvervede draft valg på backen Derrick Pouliot. Umiddelbart en god deal for Pittsburgh i betragtning af at Staal ikke ville forlænge og Carolina nok var en af få klubber der kunne føle sig rimelig sikker på at de vil kunne få Staal til at skrive under på en ny kontrakt.

Er ikke overrasket over at se Filip Forsberg synke i draften. Har haft fornøjelsen af at se ham i Malmö et par gange i denne sæson og han var begge gange temmelig anonym. Hans udmelding om at han vil blive i Sverige mindst én sæson til har helt sikkert heller ikke hjulpet. Jeg har f.eks. helt klart finske Teuvo Teräväinen højere på min liste end Forsberg...

Tradet af Mike Ribeiro til Washington fatter jeg ikke rigtig. Med mindre det er økonomiske hensyn der vejer tungest for Dallas kan jeg ikke rigtig se hvorfor de skiller sig af med Ribeiro. De har slet ikke en center der er  klar til at overtage Ribeiros plads.

Noterer mig også at Montreal drafter centeren Alex Galchenyuk. Han er formentlig ikke i spil til en plads i NHL allerede til den kommende sæson, men han kan altså blive endnu en konkurrent til Lars Eller på centerpladsen om 2-3 år.

Washington tager Forsberg som nr. 11 overall. TSN sammenligner Forsbergs potentiale med Johan Franzén. En meget god sammenligning hvis Forsberg når sit potentiale, men jeg kan godt forstå hvis man fra klubbernes side har lidt større forhåbninger til en spiller der er rangeret som nr. 3 end en Johan Franzén klon.

Gratton ny U20 landstræner

Rødovres cheftræner Brad Gratton er efter kun en enkelt sæson i Danmark blevet udnævnt til ny U20-landstræner. Unægtelig noget af et skulderklap til canadieren der fik Rødovre til at præstere over forventning i sidste sæson.

Mit umiddelbare indtryk af Grattons trænerevner er da også helt og aldeles positivt. Langt de fleste unge spillere i Rødovre-truppen viste en klar positiv udvikling hen over sæsonen, så ud fra dén betragtning vil jeg sige at Gratton har bevist at han kan arbejde med unge spillere.

Når alt det er sagt, så ærgrer det mig at man ikke har fundet en fuldtidstræner til jobbet. Der ligger naturligvis nogle benhårde økonomiske hensyn bag den beslutning og det har jeg fuld forståelse for. Men jeg synes at man i den forgangne sæson så nogle tegn på hvad der kan være af begrænsninger når man har en træner på posten som alt andet lige kun har U20-landstrænerposten som et bijob.

Bjorkstrand har med sine mange mesterskaber i Herning gang på gang bevist sit format som klubtræner. Men som U20-landtræner synes jeg han begik nogle fejl som kunne have været undgået med en fuldtidsansat træner. Det siger sig selv at Bjorkstrand i sin kalender ikke havde tid til at se ret mange U20-klubkampe rundt om i Danmark, endsige følge de danske spillere i Sverige eller Nordamerika ret tæt. Dette førte efter min mening til at nogle spillere som burde have været med slet ikke blev udtaget. Ligeledes blev nogle spillere ikke brugt i en rolle der passede til deres evner. Dette kunne have været undgået med lidt bedre scouting.

Jeg indser naturligvis at DIU ikke har råd til at lade sin U20-træner fise over Atlanten i tide og utide, men jeg forestiller mig at man kunne alliere sig med nogle af de amatør-scouts der opererer både i Sverige og i Nordamerika. F.eks. bruger holdene fra den canadiske junior-liga ofte disse uofficielle scouts til at holde styr på de 14-16-årige spillere som de skal drafte. Det burde være muligt at få bedre scouting af de danske spillere i f.eks. NAHL og USHL.

Men alt mulig held og lykke til Gratton i hans dobeltjob i den kommende sæson. Heldigvis virker det ikke til at hans rolle som U20-landstræner vil gå ud over hans arbejde i Rødovre i nævneværdig grad.

Kings tar trofæet

Los Angeles Kings vinder fuldt fortjent Stanley Cuppen 2012 efter at have besejret New Jersey Devils med 4-2 i kampe. Sidste kamp blev vundet med overbevisende 6-1 efter at New Jerseys Steve Bernier i første periode pådrog sin en fem-minutters udvisning + game misconduct for en boarding på Rob Scuderi. I det efterfølgende fem minutter lange powerplay scorede LA hele 3 gange, og derefter var der egentlig aldrig tvivl om udfaldet.

Som Canucks-fan er det en ringe trøst at det nu er 3. sæson i træk at Vancouvers overmænd i slutspillet ender med at vinde Stanley Cuppen. Oveni gør det lidt ekstra ondt at se hvor god en spiller Anze Kopitar er blevet. Dels fordi Vancouver havde muligheden for at drafte sloveneren tilbage i 2005, dels fordi han for altid vil få en Canuck-fan til at tænke tilbage på dén spiller Canucks valgte i stedet, Luc Bourdon. Bourdon havde allerede vist sit potentiale da han ganske tragisk døde som blot 21-årig i en motorcykel-ulykke.

Conn Smythe trofæet gik ikke helt uventet til LA's målmand Jonathan Quick. Quick's slutspilsstatistik lyder på 16 sejre og 4 nederlag, et Goals Against Average på 1,43 og en redningsprocent på 0,946.

Nedtur

Stanley Cup-finalen er ikke det eneste ishockeytrofæ der spilles om i øjeblikket. I AHL er man godt i gang med finaleserien der spilles mellem Tampa Bays farmerhold Norfolk Admirals og Toronto Maple Leafs' bysbørn Toronto Marlies.

Kamp nummer tre i serien fik en dramatisk afgørelse da Norfolk-spilleren Mike Kostka godt 9 minutter inde i overtiden sendte pucken ind i Torontos zone. Torontos målmand skøjtede om bag sit mål for at stoppe pucken, men den ramte en af de metalstænger der adskiller de enkelte stykker plexiglas og klemte sig fra en utrolig spids vinkel lige nøjagtig over stregen. Målet gav Norfolk en 1-0-sejr og en føring på 3-0 i serien der ligesom i Stanley Cup-finalen spilles bedst af syv kampe.

Torontos målmand Ben Scrivens havde stået en fantastisk kamp indtil han måtte strække våben overfor dette bizarre mål. Ikke nok med at det var et ekstremt uheldigt mål at lukke ind, den langsomme gengivelse viser også at der var en afventende offside og målet derfor burde have været annulleret.

Én af de to hoveddommere var i øvrigt svenskeren Marcus Vinnerborg.

Det er næppe den eneste gang i denne sæson at Norfolk har haft marginalerne med sig. Holdet vandt de sidste 28 kampe i grundspillet! I slutspillet har man ikke været meget dårligere hvor man har vundet 14 kampe og kun tabt tre. Man har vundet de seneste 9 kampe i slutspillet og kan tage Calder Cup-trofæet med en sejr her til aften i Toronto.

Krutov tabte sin sidste kamp

Russisk ishockey har lidt endnu et tab i dag. Vladimir Krutov er død i en alder af bare 52 år. En sæson der blev indledt med det tragiske flystyrt der kostede 44 mennesker fra KHL-klubben Lokomotiv Yaroslavl livet, rundes nu af med nyheden om Krutovs død.

Som en del af den fantastiske KLM-kæde - og den såkaldte superfemmer når backerne Fetisov og Kasatonov inkluderes - fejrede Krutov store triumfer med Sovjetunionen op igennem 80'erne. Russerne selv pegede på Krutov som den mest talentfulde af de fem.

Krutov var vel også den af de fem der blev hårdest mærket af de barske metoder som træner Tikhonov benyttede sig af. Jeg kan kun anbefale at se den fremragende svenske dokumentar 'CCCP Hockey' fra 2004 om tiden i CSKA Moskva og hvilke ofre spillerne måtte bringe for at opnå de store resultater.

Krutov i koma

Den tidligere sovjetiske storspiller Vladimir Krutov er blevet lagt i kunstigt koma på et hospital i Moskva, formentlig som følge af indre blødninger. Hans tilstand betegnes som kritisk.

Krutov var en fast bestanddel på det sovjetiske landshold op igenem 80'erne inden han i 1989 som en af de første russere skiftede til NHL og Vancouver Canucks. Opholdet hos Canucks var dog ingen udpræget succes. Krutov, der i forvejen var en kort, tætbygget spiller, blev i Canada beskyldt for at være decideret overvægtig, ligesom han også led af hjemve. Derfor blev det kun til en sæson hos Canucks inden turen gik tilbage til Europa hvor han først spillede nogle sæsoner i Schweiz - bl.a. sammen med Anatolij Chistyakov - inden han afsluttede med fire sæsoner i svensk Division 1 og Division 2.

Krutovs senere karrierevalg kan tolkes som et udtryk for at han var træt af livet på det absolutte eliteniveau, efter mange år under Viktor Tikhonovs nærmest diktatoriske ledelsesstil. Der skal dog ikke herske tvivl om at Krutov var en fantastisk spiller. Samen med Igor Larionov og Sergej Makarov udgjorde han op igennem 80'erne den såkaldte 'KLM-kæde', Sovjetunionens ubestridte førstekæde.



Med et ydmygt håb om at Google Translate kan klare opgaven:

скорейшего выздоровления, Владимир!

Ligger Stanley Cup-slutspillet i Rand McNally?

I Simpsons-episoden Bart vs. Australia, ser Bart kortfirmaet Rand McNallys logo på en globus og tror fejlagtigt at der er tale om et land ved navn Rand McNally; Lisa driller ham og siger: "Faktisk, i Rand McNally, går folk med hatte på fødderne og hamburgere spiser mennesker."


Der er så mange ting ved dette års slutspil der synes at stride imod al sund fornuft:

Først og fremmest så er vi vidne til en finale mellem det sjetteseedede hold fra Eastern Conference mod det ottendeseedede hold fra Western Conference. Noget Vancouver fik at føle da de som det bedste hold i grundspillet blev sat til vægs af LA i første runde. Godt nok havde Kings' GM Lombardi forstærket holdet ved deadline, men det var alligevel påfaldende at det hold der burde være undertippet, vandt serien så forholdsvis enkelt.

Begge finalehold har fjerdekæder der formår at sætte dagsordenen og endda afgøre kampene. For New Jersey har deres fjerdekæde med Stephen Gionta, Steve Bernier og Ryan Carter tilsammen lavet 19 point og er kombineret +16 i slutspillet. Det er fire point mere end de havde tilsammen i grundspillet! Stephten Gionta regnede de fleste vel med at han aldrig ville tilspille sig en fast plads i NHL efter mange sæsoner i AHL. Bernier kender vi kun alt for godt i Vancouver som en potentiel power forward der desværre aldrig levede op til de forventninger der naturligt knytter sig til et tidligere første runde draftvalg. Han ser nu endelig ud til at have fundet sin niche i NHL i en begrænset rolle. Carter blev hentet ind på waivers fra Florida.

Noget tilsvarende gælder for LA med Dwight King, Jordan Nolan og Trevor Lewis. De har lavet færre point end deres modpart hos Devils, men de har ofte sat tonen i slutspillet. Det lykkedes dem f.eks. flere gange at dominere hele skift mod Vancouvers førstekæde og Darryl Sutter havde ingen bekymringer ved at sætte fjerdekæden på isen når som helst og imod hvem som helst i serien mod Canucks. Det må altså være en fantastisk følelse for en træner at han kan have så meget tillid til sin fjerdekæde.

Af andre spillere der har vendt tingene på hovedet kan nævnes Devils' back Bryce Salvador der er kendt som en defensiv back. Han havde således 9 point i hele grundspillet, alle assister. I slutspillet har han 3 mål og 8 assister for en total på 11 point!

En anden overraskelse må siges at være Marek Zidlicky der ikke kunne holde en plads i top 6 hos bundholdet i Minnesota, men efter at være blevet tradet til New Jersey har vist sig som en yderst værdifuld tilføjelse på New Jerseys blue line.

Hos Los Angeles kan man også overraskes over en anden tidligere Canuck, den defensive back Willie Mitchell. Han har i denne sæson. i en alder af 35 år pludselig vist sig at være særdeles anvendelig i powerplay.


Så hvis jeg skal tippe udfaldet af finalen, synes jeg at al logik peger på at Los Angeles med deres bredere offensiv, stærkere backer og slutspillets vel nok bedste målmand og en statistik på 12 sejre og kun 2 nederlag må være klare favoritter. Så mit logiske valg er at pege på New Jersey som Stanley Cup vindere 2012!

Bruggisser til Sverige

Den tidligere Rødovre-back Phillip Bruggisser skifter til Sundsvall i den svenske Division 1 på en et-årig kontrakt. Forhåbentlig kan dette medvirke til at Bruggisser kan fortsætte sin udvikling hen mod at blive en stabil back på dansk landsholdsniveau. Som jeg ser det, har han allerede nået et niveau hvor han kan blive aktuel til det danske landshold til den kommende OL-kvalifikation. Dog er det sådan at niveauet i den svenske 1. division kan svinge markant afhængig af den lokale divisions geografiske placering. Forhåbentlig vil Bruggisser blive matchet på et tilstrækkeligt højt niveau til at han stadig vil være et aktiv for landsholdet, men det har Bäckman forhåbentlig styr på.

To år mere til Vigneault

Alain Vigneault får to år mere bag Canucks´ bænk. Dette kommer ikke helt overraskende, selvom der en overgang verserede rygter om at Canucks´ ejer Francesco Aquilini umiddelbart efter Stanley Cup-exitten mod LA angiveligt skulle have ønsket at GM Mike Gillis fyrede Vigneault med omgående virkning. I første omgang lykkedes det Gillis at overtale Aquilini til at vente et par uger før man evaluerede på sæsonen, og nu er man altså nået frem til den konklusion at Vigneaults præstation fortjener to år mere...

Jeg vil da også mene at langt de fleste af Canucks´ fejltrin i løbet af sæsonen skyldes GM´en Mike Gillis mere end det skyldes Vigneault. Hodgson-tradet har jeg været inde på i tidligere indlæg og efterhånden som nyhederne om div spillerskader kommer frem, undrer det mig især at man alt for tidligt fik Ryan Kesler tilbage fra hans skade. Nu viser det sig at han rent faktisk spillede med en skade gennem hele sæsonen. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke lod ham restituere i ro og mag indtil han var 100 % skadesfri. Igen skal man huske på at Canucks aldrig rigtig var i en situation hvor slutspilspladsen for alvor var truet, heller ikke da man startede sæsonen tungt.

Så tror jeg desuden at Gillis lader tvivlen komme Vigneault til gode. Ikke fordi de to er bonkammerater, men simpelthen fordi at Gillis er så snu at han ved at hvis han fyrer træneren skal han ansætte en ny træner og hvis denne nye træner så ikke kan levere de ønskede resultater peger pilen pludselig på Gillis da det jo var ham der ansatte den nye træner.

What happens in Phoenix...

...stays in Phoenix?

Tur

På ca 15 sekunder i anden periode i dagens kamp mod Letland havde Danmark al den tur i den som man ikke havde haft i alle de andre kampe tilsammen. Ja, man havde vel mere held end man med rette kan håbe på i en hel turnering. Først laver Morten Green en kæmpe fejl i egen zone der fører til et lettisk skud på mål. Returen fra dette skud ligger fri en meter foran det danske mål, men på nærmest mirakuløs vis lykkedes det letternes Gints Meija at skyde over et helt tomt dansk mål fra klos hold. Umiddelbart herefter scorer Morten Green Danmarks første føringsmål i turneringen, fint sat op af Nichlas Hardt.

Også på Danmarks andet mål var det en 'blandet' kæde der fik scoret. Morten Madsen blev spillet fri på forreste stolpe af Lars Eller. Også ved denne scoring havde Danmark det fornødne held, idet Ellers pasning til Madsen blev rettet af af en lettisk stav på en måde så Madsen enkelt kunne lægge pucken i et tomt mål.

Så selvom Bäckman ikke for alvor havde lavet om i de danske kæder er det værd at notere sig at begge danske mål blev scoret af en spiller fra henholdsvis anden og trediekæden, begge gange assisteret af en spiller fra den oprindelige 'superkæde' med Hardt, Nielsen og Eller. Denne 'superkæde' - hvad enten det var med Hardt eller Hansen som den ene wing - har på intet tidspunkt i denne turnering 'klikket' på det niveau Bäckman havde håbet. Ligeledes har det danske powerplay skudt med vådt krudt gennem hele turneringen. Heldigvis var arbejdsmoralen i dagens kamp på et så sindssygt højt niveau at det aldrig blev nødvendigt med flotte kombinationer i angrebszonen.

Samtidig er det klart positivt at spillerne fra denne 'superkæde' ikke længere spiller over 25 minutter per kamp. Man er nu nede på betydeligt mere menneskelige 20-22 minutter. Backernes istid er også blevet spredt bedre ud. Philip Larsen bør ikke spille 27+ minutter per kamp. Man kunne efter min mening sågar sprede istiden endnu mere ved at give mere istid til solidt spillende Mads Bødker og Kasper Jensen.

I dagens kamp spillede Frederik Andersen også endelig op til det niveau vi alle ved han kan. Han fik enormt god hjælp af sine backer i dag. De hjalp ham ved at holde rent frem for Andersen og sørge for at de lettiske forwards ikke kom til de farlige returpucke. For skal man tale om svagheder hos Andersen er det vel netop en tendens til at 'miste' pucken i nogle farlige returer foran mål. Han kan også være langsom til at forflytte sig til den fjerne stolpe - især hvis han allerede har lavet én redning. Disse mangler var også synlige mod Letland, men han fik så god hjælp af de danske backer at det aldrig rigtigt blev farligt. Altså bortset fra den ene situation i anden periode hvor Andersen fik rigtig god hjælp af hockeyguderne og Gints Meija. :)

Med Ruslands forventede sejr over Italien er Danmark nu sikker på at blive i A-gruppen og det skal blive spændende at se om det kan få holdet til at spille mere frigjort i den sidste gruppekamp mod Norge. Norge må være klare favoritter i dén kamp, men de er med Danmarks sejr over Letland sikker på en kvartfinaleplads og kan i teorien tillade sig at spare spillere mod Danmark. Det kan dog tænkes at nordmændene har taktiske overvejelser om hvem man helst vil møde i kvartfinalen. Vinder Norge over Danmark kan man møde Sverige i kvartfinalen hvis Tjekkiet højst får et point mod Tyskland senere på eftermiddagen. Taber Norge til Danmark vil man uanset dagens øvrige resultater stå overfor Rusland i en kvartfinale. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvordan nordmændene ræsonnerer på hvem de helst vil møde i kvartfinalen.

For Danmark vil der under alle omstændigheder være vigtige ranglistepoint at spille om da man med en sejr kan passere både Letland, Tyskland og Schweiz i denne turnerings samlede ranglisteplacering.

Nu lykkedes det endelig at få Andersen op på det rette niveau, men jeg håber alligevel at vi får Simon Nielsen at se i det danske mål mod Norge. Ikke mindst fordi det er anden kamp på to dage og der formentlig vil være noget træthed hos Andersen. Jeg synes dog også det ville være et godt signal at sende at pladsen som førstemålmand aldrig er givet, men at den altid er i spil. Jeg synes Simons fremragende præstation mod Rusland berettiger ham til at få endnu en chance ved dette VM.

Simons tur

Hvad nu Bäckman?

Nu har Frederik Andersen fået fire starter ved VM og det er bare at konstatere at han endnu ikke har spillet op til det niveau han præsterede i Elitserien. Jeg synes ikke han var uden skyld på de to tyske mål. Det kan skyldes at han er slidt efter en lang sæson. Jeg tror dog at det til dels skyldes at Frederiks stil er afhængig af god opbakning fra backerne, noget han ikke har fået hidtil i dette VM. Uanset hvad det skyldes, synes jeg det er på høje tid at give rollen som førstemålmand til Simon Nielsen - ihvertfald så længe han leverer.

Og kære Bäckman: Lyt nu til de røster der vil have Eller som center! Det korte af det lange er at han præsterer bedre som center. Forsøget på at skabe en 'superkæde' har fejlet eklatant. Vi har ikke råd til at anvende én af vores vigtigste spillere på en plads hvor han ikke præsterer 100 %. Nu er det på tide at forsøge en anden fremgangsmåde med flere balancerede kæder. Ender det med dansk nedrykning er det Bäckman der står med hovedansvaret. Vis nu for en gangs skyld lidt mere mod end stædighed!

Nu har Danmark to skud tilbage i bøssen og jeg vil mene at vi har bedre chancer mod Letland end mod Norge. Letland har haft en tendens til at løbe tør for kræfter mod slutningen af kampene. Noget kunne tyde på at man også set over hele turneringen er ved at løbe tør for kræfter. Måske er det noget Danmark kan udnytte, men for at kunne gøre det er det afgørende at man har mere end én kæde der kan lægge pres på i letternes zone.

Nielsen eller Andersen?

Kampen mod Rusland kom til at ligne kampen mod Sverige på den måde at danskerne først for alvor kom ind i kapen da modstanderne havde sikret sig et forspring der gjorde at de kunne tillade sig at slappe af. Rusland vandt skudstatistikken de to første perioder med 37 - 15 inden Danmark dominerede den tredie periode med 20 - 12 i skud.

Simon Nielsen blev valgt til Danmarks bedste spiller, et valg jeg ikke tror nogen kan være uenig i. Spørgsmålet er vel nu om Bäckman tør fortsætte med Nielsen i buret efter at man utvivlsomt gik ind i turneringen med Andersen som en given førstemålmand? Andersen har fået tre kampe og selvom han ikke altid har fået den bedste opbakning af sit forsvar, har han vel på intet tidspunkt præsteret en kamp over middel.

Den danske forsvarsindsats var markant forbedret mod russerne. Dog var det lidt ærgerligt at det først var i tredie periode man turde angribe for alvor.

Forude venter Tyskland lørdag. Jeg tror umiddelbart det kan være den kamp Danmark har størst chance for at vinde. Der er absolut ikke noget der tyder på at Italien vil hente flere point i denne turnering, så Danmarks opgave er klar: Hent mindst to point i de sidste tre kampe. Det bør bestemt ikke være umuligt, selvom jeg ikke ser Danmark som favoritter i nogen af de tre opgør. Dog tror jeg at chancen er størst mod Tyskland. Jeg vil mene at Tyskland er det svageste af de tre resterende hold og desuden tror jeg de er det hold der passer Danmark bedst.

En stædig svensker

Så ser det ud til at alvoren er ved at gå op for Per Bäckman. Til dagens kamp mod Rusland er der blevet vasket godt i kæderne. De nye kæder kommer angiveligt til at se således ud:

1. kæde: Lars Eller, Frans Nielsen, Jannik Hansen

2. kæde: Nichlas Hardt, Morten Green, Kirill Starkov

3. kæde: Morten Madsen, Julian Jakobsen, Jesper Jensen

4. kæde: Frederik Storm, Morten Poulsen, Bjarke Møller.

Backs:

Philip Larsen og Stefan Lassen

Mads Bødker og Daniel Nielsen

Jesper B. Jensen og Philip Hersby

Jeg synes det er et fornuftigt tiltag på backsiden med et forsøg på at parre en offensiv back med en defensiv back. Det kan forhåbentlig skabe en bedre balance på holdet. Omvendt tvivler jeg på at de nye angrebskæder vil få den ønskede effekt. Dog har jeg svært ved at finde en udpræget defensiv back i parret med Bødker og Nielsen.

Jeg tror ikke Bäckman har mod på at gamble så stort, men Oliver Lauridsen kunne være en joker at hive ind til de sidste kampe efter at Philadelphia blev slået ud af Stanley Cup-slutspillet. Lauridsen er et aldeles ubeskrevet blad på landsholdsniveau. Men han er utvivlsomt en decideret defensiv back og det er det der er brug for hvis vi skal spille med en offensiv og en defensiv back i hvert backpar. Jeg ved ikke om Bäckman overhovedet er interesseret i Lauridsen på nuværende tidspunkt og det vil sikkert virke desperat at hive ham ind i truppen nu, men med de hidtidige præstationer in mente synes jeg der er al mulig grund til at være desperat. Jeg er ikke en gang selv sikker på at Lauridsen har niveauet til et A-VM, men han har trods alt spillet en hel sæson i AHL, så mon ikke han som minimum er lige så god som vores 7. og 8. backer Hersby og Eskesen?

Bäckman viser endnu en gang sin stædighed ved ikke at lytte til de mange røster der vil flytte Lars Eller til hans 'naturlige' position som center. Jeg synes man burde prøve at flytte Eller ned som center i andenkæden. I de kommende afgørende kampe mod 'mindre' nationer som Norge, Letland og Tyskland vil det være en kæmpe fordel med flere offensive kæder, da modstanderne ofte kun har ét backpar af rigtig høj kvalitet. Norge er f.eks. ikke meget for at have Kaunismäki og Solberg på isen. Stiller vi kun med én rigtig offensiv kæde kan vi være sikre på at den vil stå overfor Tollefsen og Holøs i praktisk taget hvert eneste skift.

I bund og grund er det dog meget enkelt: Lars Eller kan spille både center og wing, men han har vist med al ønskelig tydelighed at han er bedst som center. Det har man fundet ud af i Montreal hvor man ikke længere sætter Eller på en wingplads. Det danske landshold har ikke råd til at bruge en af holdets bedste spillere på en plads hvor han ikke præsterer op til sit maksimale niveau. Forhåbentlig går denne simple logik også op for Bäckman inden det er for sent.

OK, den er lidt plat...

I dag gælder det Rusland og det er sidste chance for at eksperimentere inden de altafgørende kampe mod Tyskland, Letland og Norge. Jeg har allerede peget på at Rusland meget vel kan undervurdere os i dag, men selv ikke det vil formentlig være nok til at vi kan komme i nærheden af at hente point.

Danmark mobbet...

Jeg synes ikke der var meget opløftende at hente ud af dagens kamp mod Sverige. Det danske forsvarsspil blev endnu en gang udstillet og det var vel kun andenkæden med Hansen, Jakobsen og Madsen der kunne være sin indsats bekendt. Ganske vist scorede førstekæden tre af de danske mål, men to af dem var i powerplay og der var ganske enkelt for mange fejl og svigt i øvrigt til at jeg kan godkende deres indsats. Det er også værd at bemærke at kun Daniel Nielsen, Stefan Lassen samt Madsen og Hansen sluttede med et plus i plus/minus statistikken.

Det er også værd at bemærke at Danmark først fik et ben til jorden da Sverige begyndte at spille i slowmotion og var i 'legestue-mode'. Indtil da blev det danske mand-til-mand spil i den grad udstillet og de svenske kommentatorer på TV4 undrede sig over den danske taktik. Måske var det en idé at prøve med lidt zoneopdækning når vi er oppe imod de absolut stærkeste nationer?

Bäckman leger desuden med ilden når han endnu en gang giver starten til Frederik Andersen. Og at han ikke skifter ham ud efter han er blevet skudt i sænk - enten ved 0-4 eller 1-6 - er mig aldeles uforståeligt. Han risikerer i dén grad at stå med en træt førstemålmand blottet for selvtillid til de altafgørende kampe mod Letland, Tyskland og Norge.

For mig var Jannik Hansen bedste dansker i aften. Han viste noget af det drive der skal til hvis vi skal overleve i A-gruppen. Fysik, fart og vilje - og to flotte assister.

Ud over de mange fejl fra hele førstefemmeren - for en gangs skyld Jesper B. Jensen inkluderet - var det frustrerende at se Frans Nielsens spil. Han har et højt anlagt spil og et godt blik for spillet, men hvor ville jeg dog gerne se ham spille med lidt mere fysik og vilje. Eller leverede rent offensivt med en flot scoring, men lige som resten af kæden lavede han alt for mange fejl.

OK at Danmark kom lidt tilbage i kampen efterhånden som svenskerne gav os lov, men det er ikke noget vi kan bruge til ret meget. Men man kan da håbe at de danske spillere trods alt fik tanket lidt selvtillid som de kan tage med videre i turneringen.


Her er en lille svensk klassiker fra 70'erne der vist beskriver hvordan de danske spillere må have følt det i de første to perioder. I øvrigt sunget af den dansk-fødte skåning Niels Jensen i en alder af blot 15 år:

Næste kamp er på torsdag mod Rusland. En kamp der let kan få et lignende forløb som dagens kamp mod Sverige. Dog er der en klar mulighed for at russerne undervurderer os og det er nok det eneste der gør at man kan håbe på at Danmark kan skabe sensationen.

Skuffende ringe indsats af Danmark

Oven på dagens kamp er det er vel bare at konstatere at stort set alle danske spillere skal spille bedre hvis Danmark skal undgå nedrykning til 1. division Gruppe A.

Og endnu en gang er der et par afgørende dispositioner fra Per Bäckman der ærgrer mig:

1. Jeg synes der blev trukket alt for store veksler på førstekæden i en kamp hvor den ret beset ikke leverede en præstation der berettigede til ekstra istid. Eller og Frans - som begge trak et stort læs i undertal - endte med næsten 25 minutter på isen hver. Det er rigtig meget istid til to spillere i en turnering hvor kampene falder tæt. Måske havde de haft et ekstra gear til kampafgørende situationer hvis de ikke var blevet matchet så hårdt...
2. I OT stiller Bäckman en meget offensiv formation med Eller og Hardt som forwards og Frans og Larsen som backer. Jeg har altid været imod at bruge en forward på blå linie i power play, og denne situation er næsten det samme. En forward på en backplads har simpelthen ikke en backs spilforståelse til at vide hvornår man kan gå med frem og hvornår man bør bakke hjem. Et eksempel på dette så man tydeligt da Frans Nielsen blev overspillet så let som ingenting i midtzonen og Scandella enkelt kunne skøjte ind i den danske zone og score. Når så ovenikøbet den anden back er en for dagen utroligt svagt spillende og udpræget offensiv back som Philip Larsen virker den danske jagt på et sejrsmål nærmest desperat. Endnu mere grelt bliver taktikken når man må formode at Danmark ville have været storfavorit i en evt straffeslagskonkurrence, en disciplin som både Frederik Andersen og Frans Nielsen excellerer i. Der kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere koldblodighed fra Bäckmans side.

Tilbage er blot at håbe at Jannik Hansens tilbagekomst på holdet kan give et alvorligt skub i den rigtige retning. Jeg synes også man bør overveje at give Frederik Andersen et hvil i næste kamp mod Sverige. Et hæderligt nederlag mod Sverige hjælper os på ingen måde i tabellen og Andersen var ikke altid lige skarp mod italienerne. I den sammenhæng er det værd at notere sig at det endnu en gang var Simon Nielsen der vogtede døren på den danske bænk. Det er ingen hemmelighed at jeg helst havde set Galbraith som vores andenmålmand, men uanset hvem det bliver, håber jeg at man vil give Frederik Andersen en pause i en kamp mod de svenske verdensstjerner, hvor vi ikke har en realistisk sejrschance.

Svenskerne vil simpelthen ikke tillade sig selv at undervurdere Danmark, et hold som det i svensk optik ville være utroligt pinligt at tabe til. Det ville vel nogenlunde svare til at Danmark tabte til Færøerne i fodbold - fra svensk synsvinkel altså. Netop derfor tror jeg sverigeskampen er den kamp hvor vi har mindst chance for at skabe sensationen. Mod Sverige vil jeg ikke skele til resultatet, jeg vil bare se at Danmark kan finde tilbage til den indstilling der har båret holdet frem: Hårdt arbejde og ydmyghed overfor opgaven.

Det der tegnede til at blive et dansk jubelår, kan ende med nedrykning til alle tre mandlige landshold. Se så at få smøget ærmerne op og sørg for at det ikke kommer at ske!

Optakt til kampen mod Italien

Som tidligere nævnt tror jeg Danmarks største modstander i kampen mod Italien bliver italienernes målmand Daniel Bellissimo. Han er en yderst habil målmand der på sine bedste dage kan måle sig med vores egen Frederik Andersen. Han spillede da også en ganske flot kamp mod Tyskland hvor han blev kåret til Italiens bedste spiller efter at have stoppet 43 af 46 skud. Bellissimo er i øvrigt som 10 af sine holdkammerater født og opvokset i Nordamerika.

Blandt Italiens øvrige spillere er der vel ikke nogen deciderede stjerner. Dog vil jeg holde et ekstra øje på Giulio Scandella. Scandella er som Bellissimo oprindeligt canadier, men spiller nu i den italienske Serie A. Han har haft en rigtig god sæson i Italien og har umiddelbart vurderet niveau til at spille f.eks. i Allsvenskan. Hans lillebror Marco er en aldeles lovende back i NHL hos Minnesota Wild. Og for at det ikke skal være løgn så er deres onkel den legendariske tidligere tough guy med over 700 kampe i NHL for bl.a. Vancouver Canucks Sergio Momesso.

Danmark bør desuden være glad for at Anthony Iob, en tidligere OL-deltager for Italien, har indstillet karrieren. Han var kendt for sit hårde spil og fik flere langvarige karantæner, også af IIHF. Den længste fik han dog for at have forsøgt at sætte ild til en modstander under en kamp i Serie A! Under et masseslagsmål på isen kastede tilskuerne flere genstande på isen. Blandt disse genstande fandt Iob en lighter, som han efterfølgende brugte til at forsøge at sætte ild på sin modstanders trøje!

Skuffende god indsats af Danmark

Det var generelt set en imponerende indsats af det danske landshold ved deres første kamp ved VM mod Tjekkiet.

Lad mig starte med at sige at alle fire angrebskæder fungerede godt og der er ikke umiddelbart nogen grund til at ændre kæderne til næste kamp. Jannik Hansen var tydeligvis langt bedre i dag end senest mod Italien og det bidrog til at Danmark havde mere end én kæde der kunne lægge pres i angrebszonen. Hans værdi som en utrættelig forechecker skal heller ikke undervurderes, det hjælper resten af holdet med at komme på plads og evt skiftet ud mens Hansen til tider ene mand formår at holde modstanderne fanget i egen zone.

Trediekæden havde også en hel del gode skift mens fjerdekæden gjorde det OK. Dog blev fjerdekæden til tider presset i bund når den blev matchet mod tjekkernes førstekæde, men det er bestemt ikke noget jeg vil lægge dem til last. Hvis nogen endelig skal have skylden for det er det vel Per Bäckman, men det er jo ikke altid muligt at matche kæderne når tjekkerne som hjemmehold har ret til at sætte deres kæde på isen sidst.

Der var heller ikke noget at indvende imod tjekkernes scoringer. Der var ikke offside i målfeltet på tjekkernes første mål da den tjekkiske spiller ikke forhindrede Frederik Andersen i at forsøge at stoppe pucken, ligesom han heller ikke decideret tog opstilling i målfeltet. Om han evt kommer ind i målfeltet en brøkdel af et sekund før pucken er irrelevant. På det mål vil jeg dog gerne stille spørgsmålstegn ved den disposition at Frans Nielsen ved målet spillede sit andet skift i samme undertalssituation. Han havde altså da målet blev scoret (fire sekunder efter at udvisningen til Philip Larsen udløb) spillet ca 1½ minut i undertal. Jeg synes det var tydeligt at han ikke havde meget tilbage i tanken ved scoringen og han var da også usædvanlig passiv i sit hjørne af box'en. Frans er utvivlsomt en af DK's bedste spillere - måske dén bedste - men i undertal er det uhyre vigtigt altid at have friske folk på isen. Jeg kan ikke mindes at have set andre hold spille med den samme spiller i 1½ minut af en tominutters-udvisning, såfremt det ikke ligefrem skyldes at spilleren blev 'fanget' i egen zone. Tværtimod tilstræber de fleste hold at man skifter PK-spillere hver 25 - 30 sekunder såfremt det er muligt. Det er dog ikke noget Frans skal bebrejdes, men et valg der falder tilbage på Bäckman.

Tjekkernes anden scoring vil jeg heller ikke indvende noget imod. Det er ganske rigtigt at dommeren kunne have fløjtet for blokering, men det er en kendelse som dommerne helst vil undgå og man ser derfor tit at de giver spillerne ret lang tid til at få pucken fri. Man spiller til der er fløjtet og så er den ikke længere.

Frederik Andersen leverede en habil indsats, men vi må erkende at han blev overstrålet af tjekkernes målmand Jakub Kovar. Lad os håbe at det danske landshold får hul på bylden hurtigt mod Italien på søndag. Ellers kan Daniel Bellissimo også blive en hård nød at knække. Bellissimo har haft en rigtig god sæson i Allsvenskan for Bofors / Karlskoga og skifter til Elitserieholdet Timrå til den kommende sæson. Spillet i powerplay skal blive markant bedre og især spillet i 5 mod 3 må ikke være så ineffektivt som det var tilfældet i dagens kamp.

En lille sidste bemærkning: Simon Nielsen var omklædt som andenmålmand til dagens kamp. Jeg må sige jeg er en smule overrasket over at Nielsen - tilsyneladende i kraft af 3 (tre!) gode kampe i det finske slutspil har formået at spille sig foran Galbraith i det danske målmandshieraki.