Viser opslag med etiketten Sverige. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sverige. Vis alle opslag
onsdag den 30. maj 2012
Bruggisser til Sverige
Den tidligere Rødovre-back Phillip Bruggisser skifter til Sundsvall i den svenske Division 1 på en et-årig kontrakt. Forhåbentlig kan dette medvirke til at Bruggisser kan fortsætte sin udvikling hen mod at blive en stabil back på dansk landsholdsniveau. Som jeg ser det, har han allerede nået et niveau hvor han kan blive aktuel til det danske landshold til den kommende OL-kvalifikation. Dog er det sådan at niveauet i den svenske 1. division kan svinge markant afhængig af den lokale divisions geografiske placering. Forhåbentlig vil Bruggisser blive matchet på et tilstrækkeligt højt niveau til at han stadig vil være et aktiv for landsholdet, men det har Bäckman forhåbentlig styr på.
Etiketter:
Division 1,
Phillip Bruggisser,
Sundsvall,
Sverige
tirsdag den 8. maj 2012
Danmark mobbet...
Jeg synes ikke der var meget opløftende at hente ud af dagens kamp mod Sverige. Det danske forsvarsspil blev endnu en gang udstillet og det var vel kun andenkæden med Hansen, Jakobsen og Madsen der kunne være sin indsats bekendt. Ganske vist scorede førstekæden tre af de danske mål, men to af dem var i powerplay og der var ganske enkelt for mange fejl og svigt i øvrigt til at jeg kan godkende deres indsats. Det er også værd at bemærke at kun Daniel Nielsen, Stefan Lassen samt Madsen og Hansen sluttede med et plus i plus/minus statistikken.
Det er også værd at bemærke at Danmark først fik et ben til jorden da Sverige begyndte at spille i slowmotion og var i 'legestue-mode'. Indtil da blev det danske mand-til-mand spil i den grad udstillet og de svenske kommentatorer på TV4 undrede sig over den danske taktik. Måske var det en idé at prøve med lidt zoneopdækning når vi er oppe imod de absolut stærkeste nationer?
Bäckman leger desuden med ilden når han endnu en gang giver starten til Frederik Andersen. Og at han ikke skifter ham ud efter han er blevet skudt i sænk - enten ved 0-4 eller 1-6 - er mig aldeles uforståeligt. Han risikerer i dén grad at stå med en træt førstemålmand blottet for selvtillid til de altafgørende kampe mod Letland, Tyskland og Norge.
For mig var Jannik Hansen bedste dansker i aften. Han viste noget af det drive der skal til hvis vi skal overleve i A-gruppen. Fysik, fart og vilje - og to flotte assister.
Ud over de mange fejl fra hele førstefemmeren - for en gangs skyld Jesper B. Jensen inkluderet - var det frustrerende at se Frans Nielsens spil. Han har et højt anlagt spil og et godt blik for spillet, men hvor ville jeg dog gerne se ham spille med lidt mere fysik og vilje. Eller leverede rent offensivt med en flot scoring, men lige som resten af kæden lavede han alt for mange fejl.
OK at Danmark kom lidt tilbage i kampen efterhånden som svenskerne gav os lov, men det er ikke noget vi kan bruge til ret meget. Men man kan da håbe at de danske spillere trods alt fik tanket lidt selvtillid som de kan tage med videre i turneringen.
Her er en lille svensk klassiker fra 70'erne der vist beskriver hvordan de danske spillere må have følt det i de første to perioder. I øvrigt sunget af den dansk-fødte skåning Niels Jensen i en alder af blot 15 år:
Næste kamp er på torsdag mod Rusland. En kamp der let kan få et lignende forløb som dagens kamp mod Sverige. Dog er der en klar mulighed for at russerne undervurderer os og det er nok det eneste der gør at man kan håbe på at Danmark kan skabe sensationen.
mandag den 7. maj 2012
Skuffende ringe indsats af Danmark
Oven på dagens kamp er det er vel bare at konstatere at stort set alle danske spillere skal spille bedre hvis Danmark skal undgå nedrykning til 1. division Gruppe A.
Og endnu en gang er der et par afgørende dispositioner fra Per Bäckman der ærgrer mig:
Og endnu en gang er der et par afgørende dispositioner fra Per Bäckman der ærgrer mig:
- Jeg synes der blev trukket alt for store veksler på førstekæden i en kamp hvor den ret beset ikke leverede en præstation der berettigede til ekstra istid. Eller og Frans - som begge trak et stort læs i undertal - endte med næsten 25 minutter på isen hver. Det er rigtig meget istid til to spillere i en turnering hvor kampene falder tæt. Måske havde de haft et ekstra gear til kampafgørende situationer hvis de ikke var blevet matchet så hårdt...
- I OT stiller Bäckman en meget offensiv formation med Eller og Hardt som forwards og Frans og Larsen som backer. Jeg har altid været imod at bruge en forward på blå linie i power play, og denne situation er næsten det samme. En forward på en backplads har simpelthen ikke en backs spilforståelse til at vide hvornår man kan gå med frem og hvornår man bør bakke hjem. Et eksempel på dette så man tydeligt da Frans Nielsen blev overspillet så let som ingenting i midtzonen og Scandella enkelt kunne skøjte ind i den danske zone og score. Når så ovenikøbet den anden back er en for dagen utroligt svagt spillende og udpræget offensiv back som Philip Larsen virker den danske jagt på et sejrsmål nærmest desperat. Endnu mere grelt bliver taktikken når man må formode at Danmark ville have været storfavorit i en evt straffeslagskonkurrence, en disciplin som både Frederik Andersen og Frans Nielsen excellerer i. Der kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere koldblodighed fra Bäckmans side.
Tilbage er blot at håbe at Jannik Hansens tilbagekomst på holdet kan give et alvorligt skub i den rigtige retning. Jeg synes også man bør overveje at give Frederik Andersen et hvil i næste kamp mod Sverige. Et hæderligt nederlag mod Sverige hjælper os på ingen måde i tabellen og Andersen var ikke altid lige skarp mod italienerne. I den sammenhæng er det værd at notere sig at det endnu en gang var Simon Nielsen der vogtede døren på den danske bænk. Det er ingen hemmelighed at jeg helst havde set Galbraith som vores andenmålmand, men uanset hvem det bliver, håber jeg at man vil give Frederik Andersen en pause i en kamp mod de svenske verdensstjerner, hvor vi ikke har en realistisk sejrschance.
Svenskerne vil simpelthen ikke tillade sig selv at undervurdere Danmark, et hold som det i svensk optik ville være utroligt pinligt at tabe til. Det ville vel nogenlunde svare til at Danmark tabte til Færøerne i fodbold - fra svensk synsvinkel altså. Netop derfor tror jeg sverigeskampen er den kamp hvor vi har mindst chance for at skabe sensationen. Mod Sverige vil jeg ikke skele til resultatet, jeg vil bare se at Danmark kan finde tilbage til den indstilling der har båret holdet frem: Hårdt arbejde og ydmyghed overfor opgaven.
Det der tegnede til at blive et dansk jubelår, kan ende med nedrykning til alle tre mandlige landshold. Se så at få smøget ærmerne op og sørg for at det ikke kommer at ske!
Abonner på:
Opslag (Atom)