Bau wow wow

I tirsdagens 4-2 sejr over EfB Ishockey var der i mine øjne én spiller der skilte sig ud: Mathias Bau. Allerede sidste sæson viste han prøver på sin for sin alder usædvanligt store fysik. Utroligt at han i så ung en alder er en spiller som modstanderne virkeligt slår sig på. I denne sæson viser han desuden flere og flere prøver på sin gode teknik, både i form af solo-præstationer som målet til 1-0 i aftenens kamp, og gennem godt overblik og solide pasninger. Samtidig har han ikke glemt at bruge sin fysik til at sætte solide regelrette tacklinger. Fortsætter han sin udvikling, kan han være tabt for Rødovre allerede efter denne sæson, på trods af at han har en to-årig kontrakt med RMB.

Som type er han ved at udvikle sig til en dansk version af Eric Lindros, en Lindros Light. Det må være noget der tiltaler evt. nordamerikanske scouts. Dog skal man huske på at den danske liga sjældent bliver scoutet, så hvis Bau skal draftes er det bydende nødvendigt at han viser sig fra sin bedste side ved U20 VM Div 1 Gruppe A i Frankrig i december. Der vil være NHL scouts til stede ved den turnering og de kan allerede ha' Bau's navn i sine notater. Han var trods alt en af Danmarks bedste spillere ved seneste U20 VM (A-VM) i Canada. Han var nr. 3 på den interne danske topscorerliste efter Nicklas Jensen og Patrick Bjorkstrand - endda med en betydeligt bedre +/- statistik.

En anden ung spiller som modsat Bau har skuffet mig de gange jeg har set ham er Leksands Filip Forsberg. Draftet i sommers af Washington Capitals som nr. 11 overall er det kun naturligt at der knytter sig høje forventninger til ham. Derfor ville jeg selvfølgelig gerne holde ekstra øje med ham under lørdagens kamp i Malmö Arena. En kamp som Leksand dominerede stort og vandt 6-0. Alligevel måtte jeg et stykke ind i tredie periode før jeg med sikkerhed kunne sige at Forsberg overhovedet var med i kampen. Kun én eneste gang viste han prøver på sin veludviklede teknik. Han viste i princippet intet initiativ i kampen og søgte ofte væk fra situationerne. Uden tvivl i håb om så at stå fri når og hvis pucken nåede ham. Det gjorde den bare aldrig og han kom derfor selvforskyldt til at melde sig ud af kampen i lange stræk. Hans gode teknik kommer til sin ret i powerplay, men i åbent spil 5 mod 5 var han nærmest usynlig. Det er da også bemærkelsesværdigt at Forsberg har produceret 12 point i 14 kampe, men kun har været på isen ved 5 mål for i spil 5 mod 5. Han har tilmed været på isen ved 6 mål imod i spil 5 mod 5 og er således -1 i +/- statistikken. Dermed er han tredieværst på Dalarnas tophold.

Skulle det mislykkes for Forsberg at nå til tops i hockey-verdenen er det måske en trøst at han har andre evner...


En anden ung Leksand-spiller der har markeret sig er Jacob de la Rose. Han besidder så vidt jeg kan bedømme ikke nær samme tekniske arsenal som Forsberg, men han viser et helt andet drive og energi i sit skøjteløb. Han fremtvinger muligheder på en helt anden måde end Forsberg. Helt sikkert et navn at holde øje med til næste års draft.

Mit kongerige for et powerplay

Jeg ligger desværre ikke inde med et kongerige, men en dusør bør udloves til den der kan få sat strøm til Rødovres powerplay.

Man ligger sidst i ligaen med kun 3 mål scoret i overtal. Man har også den dårligste udnyttelsesprocent i ligaen. I øvrigt tæt forfulgt af de øvrige københavnske hold. Hverken Terminesi eller for den sags skyld Jarabek har i mine øjne ikke vist at de kan styre overtalsspillet godt nok. Hvis der overhovedet er økonomi til at styrke truppen, må en powerplay-back ligge højt på ønskelisten.


Så vidt jeg kan se fører AL-Bank ligaen ikke nogen officiel statistik for powerplay-effektivitet. Jeg har derfor selv sammensat en liste efter bedste evne ud fra kamprapporter. Med forbehold for fejl og mangler:

Frederikshavn.26,3 %
Herning.......22,2 %
SønderjyskE...21,4 %
Aalborg.......20,8 %
EfB Ishockey..17,9 %
Odense........15,8 %
Copenhagen....12,8 %
Herlev........12,1 %
Rødovre.......11,5 %


Får man rettet op på det, har man muligheden for at gå rigtigt langt i denne sæson. Fortsætter man derimod på det nuværende niveau bliver det svært at nå en top-4 placering.

Fornuftig start

Rødovre fik to point mod Frederikshavn. Kampen blev afgjort af Jannik Karvinen, som i straffeslagskonkurrencen scorede på begge sine forsøg.

Efter at have indledt sæsonen med et knebent 1-3-nederlag til SønderjyskE (sidste mål i tomt bur i sidste sekund), har man nu mødt de to hold jeg har tippet til at blive nr. 1 og nr. 2 på hjemmebane. Jeg synes det ser helt fornuftigt ud og med det jeg har set indtil nu, bør målsætningen mindst være at slutte grundspillet i top 4.

Tryout-spilleren Josh Gratton har måske på nuværende tidspunkt ikke vist så meget mere end sine tacklinger, men den type spillere skal som regel have en del kampe før de vænner sig til spillestilen i Danmark og får spillet sig selv i form. Så hvis ellers økonomien i en aftale er rimelig synes jeg han er værd at forlænge med for hele sæsonen. Han minder en del om de tidligere Rødovre-spillere Steve Washburn, Jeremy Stevenson og Chris Wells. Deres størrelse og til tider manglende teknik gør at de kan se ret ineffektive ud, men i den sidste ende viser de sig som yderst værdifulde spillere for holdet.

Her er mit tip på en slutstilling i grundspillet (lavet lige efter 1. rundes afslutning og altså inden Rødovres første kamp):

1. SønderjyskE
2. Frederikshavn
3. Herning
4. Rødovre
5. Aalborg
6. Odense
7. Copenhagen
8. Esbjerg
9. Herlev

For 20 kroners hockey i Herlev

Rødovre mødte fredag aften Herlev for anden gang i denne forsæson. Og for anden gang blev det en sejr til Rødovre. På to mål i midtperioden af henholdsvis Mike Daugulis og Jannik Karvinen sikrede man sig en forholdsvis sikker og velfortjent sejr over lokalrivalerne.

Herlev stillede ganske vist uden flere af deres bedste spillere - blandt andet er Kim Staal overraskende nok ude med en skade - men ørnene ligner et hold som Rødovre bør kunne hente mange point imod i den kommende sæson.

Alt i alt en klart godkendt indsats af tyrene i en kamp de dominerede. Dahm holdt nullet i en kamp hvor han - bortset fra et enkelt breakaway - ikke blev sat på de helt store prøver. Debuterende Kroselj i Herlevs mål havde betydeligt mere travlt i de to perioder han fik for de sort-gule. Tempoet i kampen var ok og det blev også til en enkelt batalje da Mads Aagaard og Rasmus Astrup fik hver sin badebillet i tredie periode. Alt i alt følte man sig ganske godt underholdt, den beskedne billetpris taget i betragtning.

Rødovre ser ud til at have et godt kollektiv og bør, som det ser ud lige nu, som minimum have en semifinaleplads som mål for sæsonen. Sidste sæson nåede man som bekendt til kamp syv i kvartfinalen mod AaB og man virker til at have lagt endnu et lag på niveauet fra dengang.

Man har en sikker sidste skanse i Sebastian Dahm som har fået en forrygende start i træningskampene. Efter Tobias Hansen noget overraskende har valgt at indstille karrieren, mangler truppen helt sikkert mindst én ny back. Personligt synes jeg heller ikke at den nye canadiske back Jeff Terminesi har overbevist indtil nu, så backsiden kan blive truppens svage punkt denne sæson, hvor man sidste år havde adskillige helt unge backer der overraskede positivt. Nu føles det lidt som om man er tilbage på rude 1 og skal håbe på at nye unge spillere kan gøre store fremskridt på kort tid. Den kun 16-årige Matias Lassen ser unægtelig lovende ud, men bare en enkelt skade på backsiden sender Lassen ind i top 4, og det er det åbenlyse talent til trods, meget at forlange af så ung en spiller.

Forward-siden ser rigtig solid ud. Man har tre velbalancerede kæder der alle kan bidrage i begge ender af isen. Især skal det blive spændende at følge om Mathias Bau kan fortsætte sin udvikling. Han tøver ihvertfald ikke med at bruge sin store fysik i nærkampene. Rent offensivt bliver det igen Contois og Karvinen der skal trække det største læs, omend man har fornemmelsen af at der i år er flere spillere der kan producere point.

Næste træningskamp er på søndag i Malmø mod IK Pantern.

Første indlæg

Første post

Eftersom dette er mit første indlæg i denne blog, er det vist på sin plads at jeg starter med at fortælle lidt om mig selv:

Jeg har været ishockey-fan hele mit liv. Jeg har en forkærlighed for følgende hold:

Rødovre Mighty Bulls

Vancouver Canucks

Som et barn af 80'erne er jeg vokset op med at se Sovjetunionen lammetæve Sverige på svensk tv. Russerne var så overlegne at jeg ikke havde fantasi til at forestille mig at NHL kunne hamle op med et russisk hold med KLM, Fetisov og Tretyak og Bykov og Kasatonov osv osv. Efterhånden som NHL fandt vej til Danmark - og de bedste russere fandt vej til NHL, gik det op for mig at Canada mindst var på niveau med russerne, omend der på det tidspunkt var milevid forskel på spillestilen.

Efter at have set en ung Pavel Bure dominere ved VM og derefter smutte til Vancouver, var min skæbne som Canucks-fan beseglet.

Her i denne blog vil jeg skrive om dansk og international ishockey, NHL og alt hvad jeg føler trænger til at få en kommentar med på vejen i den forbindelse. Meget vil blive set med farvede briller, men hvem ved, måske der osse vil komme øjeblikke med overraskende klarhed?

Vi får se... Man siger jo at hvem som helst kan være blogger, så lad os komme i gang.