Skuffende ringe indsats af Danmark

Oven på dagens kamp er det er vel bare at konstatere at stort set alle danske spillere skal spille bedre hvis Danmark skal undgå nedrykning til 1. division Gruppe A.

Og endnu en gang er der et par afgørende dispositioner fra Per Bäckman der ærgrer mig:

1. Jeg synes der blev trukket alt for store veksler på førstekæden i en kamp hvor den ret beset ikke leverede en præstation der berettigede til ekstra istid. Eller og Frans - som begge trak et stort læs i undertal - endte med næsten 25 minutter på isen hver. Det er rigtig meget istid til to spillere i en turnering hvor kampene falder tæt. Måske havde de haft et ekstra gear til kampafgørende situationer hvis de ikke var blevet matchet så hårdt...
2. I OT stiller Bäckman en meget offensiv formation med Eller og Hardt som forwards og Frans og Larsen som backer. Jeg har altid været imod at bruge en forward på blå linie i power play, og denne situation er næsten det samme. En forward på en backplads har simpelthen ikke en backs spilforståelse til at vide hvornår man kan gå med frem og hvornår man bør bakke hjem. Et eksempel på dette så man tydeligt da Frans Nielsen blev overspillet så let som ingenting i midtzonen og Scandella enkelt kunne skøjte ind i den danske zone og score. Når så ovenikøbet den anden back er en for dagen utroligt svagt spillende og udpræget offensiv back som Philip Larsen virker den danske jagt på et sejrsmål nærmest desperat. Endnu mere grelt bliver taktikken når man må formode at Danmark ville have været storfavorit i en evt straffeslagskonkurrence, en disciplin som både Frederik Andersen og Frans Nielsen excellerer i. Der kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere koldblodighed fra Bäckmans side.

Tilbage er blot at håbe at Jannik Hansens tilbagekomst på holdet kan give et alvorligt skub i den rigtige retning. Jeg synes også man bør overveje at give Frederik Andersen et hvil i næste kamp mod Sverige. Et hæderligt nederlag mod Sverige hjælper os på ingen måde i tabellen og Andersen var ikke altid lige skarp mod italienerne. I den sammenhæng er det værd at notere sig at det endnu en gang var Simon Nielsen der vogtede døren på den danske bænk. Det er ingen hemmelighed at jeg helst havde set Galbraith som vores andenmålmand, men uanset hvem det bliver, håber jeg at man vil give Frederik Andersen en pause i en kamp mod de svenske verdensstjerner, hvor vi ikke har en realistisk sejrschance.

Svenskerne vil simpelthen ikke tillade sig selv at undervurdere Danmark, et hold som det i svensk optik ville være utroligt pinligt at tabe til. Det ville vel nogenlunde svare til at Danmark tabte til Færøerne i fodbold - fra svensk synsvinkel altså. Netop derfor tror jeg sverigeskampen er den kamp hvor vi har mindst chance for at skabe sensationen. Mod Sverige vil jeg ikke skele til resultatet, jeg vil bare se at Danmark kan finde tilbage til den indstilling der har båret holdet frem: Hårdt arbejde og ydmyghed overfor opgaven.

Det der tegnede til at blive et dansk jubelår, kan ende med nedrykning til alle tre mandlige landshold. Se så at få smøget ærmerne op og sørg for at det ikke kommer at ske!