torsdag den 6. september 2012

Så er verdens bedste ishockeyliga gået i gang

Hvis man ser bort fra NHL, som med sin ventede lockout formentlig ikke går i gang foreløbig, er der vel ingen tvivl om at KHL p.t. er verdens bedste ishockeyliga. Ved hjælp af internettets uendelige muligheder fangede jeg selv premierekampen mellem Dynamo Moskva og Avangard Omsk, en kamp som Dynamo vandt 3-2 efter straffeslag. Der blev ganske vist spillet en anden type ishockey end i NHL, men det var utvivlsomt en underholdende kamp spillet på et højt teknisk niveau og med stor underholdningsværdi.

Kommentatorsproget var godt nok russisk - som jeg har en yderst begrænset forståelse af - men navnene på trøjerne er skrevet med det vestlige alfabet frem for det kyrilliske alfabet. Med en hjemmeside der også fås på engelsk på www.en.khl.ru er det til at følge med i. Dertil kommer de nye KHL-klubber i Prag og Bratislava og pludselig er det en liga der er meget mere tilgængelig for vesteuropæere end den var for få år siden da det var en rent russisk liga.

Én spiller i særdeleshed fangede min interesse: Dynamo Moskvas lille tekniker Mikhail Anisin. Og når jeg siger lille så mener jeg det. I den statistik jeg kan finde er Anisin listet som blot 164 cm høj. Eller sagt på en anden måde: Én cm kortere end Allan Simonsen! En spiller af den størrelse finder vist aldrig vej til NHL. Alligevel var det til stor del Anisin der stod for højdeunkterne i kampen, i øvrigt kronet med en scoring.

Og netop med Anisin når jeg frem til min pointe: Ganske vist er spillet i KHL helt klart anderledes fra spillet i NHL. Men i mine øjne kan begge ligaer vise prøver på underholdende spil. Ingen tvivl om at spillet i NHL generelt er et nøk over niveauet i KHL, men man skal ikke underkende den hockey der bliver vist i KHL. Det er vel omtrent som Premier League kontra La Liga. De to ligaer byder på forskelligheder i spillet, men blot fordi man følger den ene liga intenst, behøver man ikke at afvise den anden.

Måske er det i virkeligheden det bedste vi kan gøre som fans for at få ejere og spillere i NHL til at enes om en ny overenskomst så hurtigt som muligt: At flytte vores passion for sporten til andre ligaer med fuld styrke. Følg klubberne i AL-Bank-ligaen, Elitserien, DEL, KHL, AHL eller junior-ishockey. Hvis først de to parter begynder at frygte at miste markedsandele mens NHL ligger underdrejet, kan det sikkert hjælpe med til at føre dem sammen ved forhandlingsbordet.


Og så var det godt nok længe siden jeg har hørt den hér:



søndag den 2. september 2012

Mens vi venter på...

Specielt i Herning og i Rødovre sidder der sikkert et par klubdirektører og venter med spænding på om der bliver lockout i NHL. De danske NHL-spillere vil sikkert gerne et smut til Europa og spille under en evt lockout. Måske endda hjælpe landsholdet under OL-kvalifikationen. Gør de det, har de vel følgende muligheder afhængig af hvordan de prioriterer.
  1. De kan gå efter pengene i KHL. Denne mulighed virker dog umddelbart ikke så lokkende på de danske spillere. De vil sikkert også have mange spillere højere på ønskelisten end de danske spillere.
  2. Den tyske DEL-liga vil kunne byde på en god løn kombineret med mere ordnede forhold end man måske frygter at støde på i Rusland. Umiddelbart kunne dette ligne en lokkende mulighed for de jyske spillere.
  3. Allsvenskan har i modsætning til Elitserien åbnet op for at tage lockoutede NHL-spillere ind på korttidskontrakter. Derfor kunne en klub som Malmö være en oplagt mulighed, noget som Mikkel Bødker allerede har nævnt som en mulighed.
  4. Et ophold i spillernes respektive barndomsklubber kunne også være en oplagt mulighed. Her er det selvsagt ikke de store lønninger der trækker, men alene forsikringsspørgsmålet kan være en alvorlig hindring. Beløb på mellem 75.000 og 200.000 om måneden er blevet nævnt - alene i forsikringssum.

Skulle spilleren prioritere at spille i Danmark er det næppe aktuelt at spille andre steder end i barndomsklubben, da man jo så allerede har prioriteret andre faktorer end lønnen højest. Jeg har f.eks. svært ved at se en Peter Regin i Odense eller en Jannik Hansen i Copenhagen Hockey.

Og alt imens man sidder ude i klubberne og venter, noterer jeg mig at der allerede er en ledig kvalitetsspiller på markedet: Eric Przepiorka, den tidligere Rungsted-spiller står lige nu uden klub efter at han for nylig blev fyret i Division 1-klubben Olofström efter en fysisk konfrontation med sin egen træner på bænken midt under en træningskamp! Han har måske ikke ligefrem NHL-niveau, men jeg er ikke i tvivl om at han ville kunne gå direkte ind på ethvert Superisliga-hold og blive en profil. Der blev længe spekuleret i at Prez - som jeg for nemheds skyld vælger at kalde ham fra nu af - fremprovokerede fyringen for at kunne skrive kontrakt med sin tidligere klub Asplöven. Asplöven fik som nævnt i et tidligere indlæg tildelt den ledige plads i Allsvenskan og dermed ville Prez med sin 'snedige plan' kunne rykke en række op. Nu kan disse spekulationer dog endelig lukkes ned, idet Asplöven udtaler at Prez aldrig har været aktuel.

Mrmadhawk.se spekulerer i at en klub i Danmark kunne være aktuel. Og her er det så at man kommer til at tænke på ordsproget om hellere én fugl i hånden end 10 på taget. Mens klubberne venter på at NHL-spillerne skal komme dumpende ned fra himlen, har man her mulighed for at hente en spiller der nærmest med garanti vil blive en top-spiller i ligaen.

Jeg har naturligvis stor forståelse for den økonomiske ansvarlighed der bliver vist rundt omkring i klubberne, men skulle der sidde en 'kafferister' derude med lidt penge på lommen ville Prez nok være et mere realistisk bud på en forstærkning end evt. lockoutede NHL-spillere. Desuden er der jo en stor risiko for at NHL-spillerne forsvinder over atlanten igen inden vi overhovedet er i nærheden af et slutspil.

Skulle det så lykkes at få Prez til Superisligaen er det vel på sin plads at udtrykke sin sympati med diverse halspeakere, samt den materialemand der skal stave hans navn bag på trøjen. Og at Prez nøjes med at bruge sin fysik på isen...

lørdag den 1. september 2012

For 20 kroners hockey i Herlev

Rødovre mødte fredag aften Herlev for anden gang i denne forsæson. Og for anden gang blev det en sejr til Rødovre. På to mål i midtperioden af henholdsvis Mike Daugulis og Jannik Karvinen sikrede man sig en forholdsvis sikker og velfortjent sejr over lokalrivalerne.

Herlev stillede ganske vist uden flere af deres bedste spillere - blandt andet er Kim Staal overraskende nok ude med en skade - men ørnene ligner et hold som Rødovre bør kunne hente mange point imod i den kommende sæson.

Alt i alt en klart godkendt indsats af tyrene i en kamp de dominerede. Dahm holdt nullet i en kamp hvor han - bortset fra et enkelt breakaway - ikke blev sat på de helt store prøver. Debuterende Kroselj i Herlevs mål havde betydeligt mere travlt i de to perioder han fik for de sort-gule. Tempoet i kampen var ok og det blev også til en enkelt batalje da Mads Aagaard og Rasmus Astrup fik hver sin badebillet i tredie periode. Alt i alt følte man sig ganske godt underholdt, den beskedne billetpris taget i betragtning.

Rødovre ser ud til at have et godt kollektiv og bør, som det ser ud lige nu, som minimum have en semifinaleplads som mål for sæsonen. Sidste sæson nåede man som bekendt til kamp syv i kvartfinalen mod AaB og man virker til at have lagt endnu et lag på niveauet fra dengang.

Man har en sikker sidste skanse i Sebastian Dahm som har fået en forrygende start i træningskampene. Efter Tobias Hansen noget overraskende har valgt at indstille karrieren, mangler truppen helt sikkert mindst én ny back. Personligt synes jeg heller ikke at den nye canadiske back Jeff Terminesi har overbevist indtil nu, så backsiden kan blive truppens svage punkt denne sæson, hvor man sidste år havde adskillige helt unge backer der overraskede positivt. Nu føles det lidt som om man er tilbage på rude 1 og skal håbe på at nye unge spillere kan gøre store fremskridt på kort tid. Den kun 16-årige Matias Lassen ser unægtelig lovende ud, men bare en enkelt skade på backsiden sender Lassen ind i top 4, og det er det åbenlyse talent til trods, meget at forlange af så ung en spiller.

Forward-siden ser rigtig solid ud. Man har tre velbalancerede kæder der alle kan bidrage i begge ender af isen. Især skal det blive spændende at følge om Mathias Bau kan fortsætte sin udvikling. Han tøver ihvertfald ikke med at bruge sin store fysik i nærkampene. Rent offensivt bliver det igen Contois og Karvinen der skal trække det største læs, omend man har fornemmelsen af at der i år er flere spillere der kan producere point.

Næste træningskamp er på søndag i Malmø mod IK Pantern.