Hvis man ser bort fra NHL, som med sin ventede lockout formentlig ikke går i gang foreløbig, er der vel ingen tvivl om at KHL p.t. er verdens bedste ishockeyliga. Ved hjælp af internettets uendelige muligheder fangede jeg selv premierekampen mellem Dynamo Moskva og Avangard Omsk, en kamp som Dynamo vandt 3-2 efter straffeslag. Der blev ganske vist spillet en anden type ishockey end i NHL, men det var utvivlsomt en underholdende kamp spillet på et højt teknisk niveau og med stor underholdningsværdi.
Kommentatorsproget var godt nok russisk - som jeg har en yderst begrænset forståelse af - men navnene på trøjerne er skrevet med det vestlige alfabet frem for det kyrilliske alfabet. Med en hjemmeside der også fås på engelsk på www.en.khl.ru er det til at følge med i. Dertil kommer de nye KHL-klubber i Prag og Bratislava og pludselig er det en liga der er meget mere tilgængelig for vesteuropæere end den var for få år siden da det var en rent russisk liga.
Én spiller i særdeleshed fangede min interesse: Dynamo Moskvas lille tekniker Mikhail Anisin. Og når jeg siger lille så mener jeg det. I den statistik jeg kan finde er Anisin listet som blot 164 cm høj. Eller sagt på en anden måde: Én cm kortere end Allan Simonsen! En spiller af den størrelse finder vist aldrig vej til NHL. Alligevel var det til stor del Anisin der stod for højdeunkterne i kampen, i øvrigt kronet med en scoring.
Og netop med Anisin når jeg frem til min pointe: Ganske vist er spillet i KHL helt klart anderledes fra spillet i NHL. Men i mine øjne kan begge ligaer vise prøver på underholdende spil. Ingen tvivl om at spillet i NHL generelt er et nøk over niveauet i KHL, men man skal ikke underkende den hockey der bliver vist i KHL. Det er vel omtrent som Premier League kontra La Liga. De to ligaer byder på forskelligheder i spillet, men blot fordi man følger den ene liga intenst, behøver man ikke at afvise den anden.
Måske er det i virkeligheden det bedste vi kan gøre som fans for at få ejere og spillere i NHL til at enes om en ny overenskomst så hurtigt som muligt: At flytte vores passion for sporten til andre ligaer med fuld styrke. Følg klubberne i AL-Bank-ligaen, Elitserien, DEL, KHL, AHL eller junior-ishockey. Hvis først de to parter begynder at frygte at miste markedsandele mens NHL ligger underdrejet, kan det sikkert hjælpe med til at føre dem sammen ved forhandlingsbordet.
Og så var det godt nok længe siden jeg har hørt den hér:
torsdag den 6. september 2012
søndag den 2. september 2012
Mens vi venter på...
Specielt i Herning og i Rødovre sidder der sikkert et par klubdirektører og venter med spænding på om der bliver lockout i NHL. De danske NHL-spillere vil sikkert gerne et smut til Europa og spille under en evt lockout. Måske endda hjælpe landsholdet under OL-kvalifikationen. Gør de det, har de vel følgende muligheder afhængig af hvordan de prioriterer.
Skulle spilleren prioritere at spille i Danmark er det næppe aktuelt at spille andre steder end i barndomsklubben, da man jo så allerede har prioriteret andre faktorer end lønnen højest. Jeg har f.eks. svært ved at se en Peter Regin i Odense eller en Jannik Hansen i Copenhagen Hockey.
Og alt imens man sidder ude i klubberne og venter, noterer jeg mig at der allerede er en ledig kvalitetsspiller på markedet: Eric Przepiorka, den tidligere Rungsted-spiller står lige nu uden klub efter at han for nylig blev fyret i Division 1-klubben Olofström efter en fysisk konfrontation med sin egen træner på bænken midt under en træningskamp! Han har måske ikke ligefrem NHL-niveau, men jeg er ikke i tvivl om at han ville kunne gå direkte ind på ethvert Superisliga-hold og blive en profil. Der blev længe spekuleret i at Prez - som jeg for nemheds skyld vælger at kalde ham fra nu af - fremprovokerede fyringen for at kunne skrive kontrakt med sin tidligere klub Asplöven. Asplöven fik som nævnt i et tidligere indlæg tildelt den ledige plads i Allsvenskan og dermed ville Prez med sin 'snedige plan' kunne rykke en række op. Nu kan disse spekulationer dog endelig lukkes ned, idet Asplöven udtaler at Prez aldrig har været aktuel.
Mrmadhawk.se spekulerer i at en klub i Danmark kunne være aktuel. Og her er det så at man kommer til at tænke på ordsproget om hellere én fugl i hånden end 10 på taget. Mens klubberne venter på at NHL-spillerne skal komme dumpende ned fra himlen, har man her mulighed for at hente en spiller der nærmest med garanti vil blive en top-spiller i ligaen.
Jeg har naturligvis stor forståelse for den økonomiske ansvarlighed der bliver vist rundt omkring i klubberne, men skulle der sidde en 'kafferister' derude med lidt penge på lommen ville Prez nok være et mere realistisk bud på en forstærkning end evt. lockoutede NHL-spillere. Desuden er der jo en stor risiko for at NHL-spillerne forsvinder over atlanten igen inden vi overhovedet er i nærheden af et slutspil.
Skulle det så lykkes at få Prez til Superisligaen er det vel på sin plads at udtrykke sin sympati med diverse halspeakere, samt den materialemand der skal stave hans navn bag på trøjen. Og at Prez nøjes med at bruge sin fysik på isen...
- De kan gå efter pengene i KHL. Denne mulighed virker dog umddelbart ikke så lokkende på de danske spillere. De vil sikkert også have mange spillere højere på ønskelisten end de danske spillere.
- Den tyske DEL-liga vil kunne byde på en god løn kombineret med mere ordnede forhold end man måske frygter at støde på i Rusland. Umiddelbart kunne dette ligne en lokkende mulighed for de jyske spillere.
- Allsvenskan har i modsætning til Elitserien åbnet op for at tage lockoutede NHL-spillere ind på korttidskontrakter. Derfor kunne en klub som Malmö være en oplagt mulighed, noget som Mikkel Bødker allerede har nævnt som en mulighed.
- Et ophold i spillernes respektive barndomsklubber kunne også være en oplagt mulighed. Her er det selvsagt ikke de store lønninger der trækker, men alene forsikringsspørgsmålet kan være en alvorlig hindring. Beløb på mellem 75.000 og 200.000 om måneden er blevet nævnt - alene i forsikringssum.
Skulle spilleren prioritere at spille i Danmark er det næppe aktuelt at spille andre steder end i barndomsklubben, da man jo så allerede har prioriteret andre faktorer end lønnen højest. Jeg har f.eks. svært ved at se en Peter Regin i Odense eller en Jannik Hansen i Copenhagen Hockey.
Og alt imens man sidder ude i klubberne og venter, noterer jeg mig at der allerede er en ledig kvalitetsspiller på markedet: Eric Przepiorka, den tidligere Rungsted-spiller står lige nu uden klub efter at han for nylig blev fyret i Division 1-klubben Olofström efter en fysisk konfrontation med sin egen træner på bænken midt under en træningskamp! Han har måske ikke ligefrem NHL-niveau, men jeg er ikke i tvivl om at han ville kunne gå direkte ind på ethvert Superisliga-hold og blive en profil. Der blev længe spekuleret i at Prez - som jeg for nemheds skyld vælger at kalde ham fra nu af - fremprovokerede fyringen for at kunne skrive kontrakt med sin tidligere klub Asplöven. Asplöven fik som nævnt i et tidligere indlæg tildelt den ledige plads i Allsvenskan og dermed ville Prez med sin 'snedige plan' kunne rykke en række op. Nu kan disse spekulationer dog endelig lukkes ned, idet Asplöven udtaler at Prez aldrig har været aktuel.
Mrmadhawk.se spekulerer i at en klub i Danmark kunne være aktuel. Og her er det så at man kommer til at tænke på ordsproget om hellere én fugl i hånden end 10 på taget. Mens klubberne venter på at NHL-spillerne skal komme dumpende ned fra himlen, har man her mulighed for at hente en spiller der nærmest med garanti vil blive en top-spiller i ligaen.
Jeg har naturligvis stor forståelse for den økonomiske ansvarlighed der bliver vist rundt omkring i klubberne, men skulle der sidde en 'kafferister' derude med lidt penge på lommen ville Prez nok være et mere realistisk bud på en forstærkning end evt. lockoutede NHL-spillere. Desuden er der jo en stor risiko for at NHL-spillerne forsvinder over atlanten igen inden vi overhovedet er i nærheden af et slutspil.
Skulle det så lykkes at få Prez til Superisligaen er det vel på sin plads at udtrykke sin sympati med diverse halspeakere, samt den materialemand der skal stave hans navn bag på trøjen. Og at Prez nøjes med at bruge sin fysik på isen...
lørdag den 1. september 2012
For 20 kroners hockey i Herlev
Rødovre mødte fredag aften Herlev for anden gang i denne forsæson. Og for anden gang blev det en sejr til Rødovre. På to mål i midtperioden af henholdsvis Mike Daugulis og Jannik Karvinen sikrede man sig en forholdsvis sikker og velfortjent sejr over lokalrivalerne.
Herlev stillede ganske vist uden flere af deres bedste spillere - blandt andet er Kim Staal overraskende nok ude med en skade - men ørnene ligner et hold som Rødovre bør kunne hente mange point imod i den kommende sæson.
Alt i alt en klart godkendt indsats af tyrene i en kamp de dominerede. Dahm holdt nullet i en kamp hvor han - bortset fra et enkelt breakaway - ikke blev sat på de helt store prøver. Debuterende Kroselj i Herlevs mål havde betydeligt mere travlt i de to perioder han fik for de sort-gule. Tempoet i kampen var ok og det blev også til en enkelt batalje da Mads Aagaard og Rasmus Astrup fik hver sin badebillet i tredie periode. Alt i alt følte man sig ganske godt underholdt, den beskedne billetpris taget i betragtning.
Rødovre ser ud til at have et godt kollektiv og bør, som det ser ud lige nu, som minimum have en semifinaleplads som mål for sæsonen. Sidste sæson nåede man som bekendt til kamp syv i kvartfinalen mod AaB og man virker til at have lagt endnu et lag på niveauet fra dengang.
Man har en sikker sidste skanse i Sebastian Dahm som har fået en forrygende start i træningskampene. Efter Tobias Hansen noget overraskende har valgt at indstille karrieren, mangler truppen helt sikkert mindst én ny back. Personligt synes jeg heller ikke at den nye canadiske back Jeff Terminesi har overbevist indtil nu, så backsiden kan blive truppens svage punkt denne sæson, hvor man sidste år havde adskillige helt unge backer der overraskede positivt. Nu føles det lidt som om man er tilbage på rude 1 og skal håbe på at nye unge spillere kan gøre store fremskridt på kort tid. Den kun 16-årige Matias Lassen ser unægtelig lovende ud, men bare en enkelt skade på backsiden sender Lassen ind i top 4, og det er det åbenlyse talent til trods, meget at forlange af så ung en spiller.
Forward-siden ser rigtig solid ud. Man har tre velbalancerede kæder der alle kan bidrage i begge ender af isen. Især skal det blive spændende at følge om Mathias Bau kan fortsætte sin udvikling. Han tøver ihvertfald ikke med at bruge sin store fysik i nærkampene. Rent offensivt bliver det igen Contois og Karvinen der skal trække det største læs, omend man har fornemmelsen af at der i år er flere spillere der kan producere point.
Næste træningskamp er på søndag i Malmø mod IK Pantern.
Herlev stillede ganske vist uden flere af deres bedste spillere - blandt andet er Kim Staal overraskende nok ude med en skade - men ørnene ligner et hold som Rødovre bør kunne hente mange point imod i den kommende sæson.
Alt i alt en klart godkendt indsats af tyrene i en kamp de dominerede. Dahm holdt nullet i en kamp hvor han - bortset fra et enkelt breakaway - ikke blev sat på de helt store prøver. Debuterende Kroselj i Herlevs mål havde betydeligt mere travlt i de to perioder han fik for de sort-gule. Tempoet i kampen var ok og det blev også til en enkelt batalje da Mads Aagaard og Rasmus Astrup fik hver sin badebillet i tredie periode. Alt i alt følte man sig ganske godt underholdt, den beskedne billetpris taget i betragtning.
Rødovre ser ud til at have et godt kollektiv og bør, som det ser ud lige nu, som minimum have en semifinaleplads som mål for sæsonen. Sidste sæson nåede man som bekendt til kamp syv i kvartfinalen mod AaB og man virker til at have lagt endnu et lag på niveauet fra dengang.
Man har en sikker sidste skanse i Sebastian Dahm som har fået en forrygende start i træningskampene. Efter Tobias Hansen noget overraskende har valgt at indstille karrieren, mangler truppen helt sikkert mindst én ny back. Personligt synes jeg heller ikke at den nye canadiske back Jeff Terminesi har overbevist indtil nu, så backsiden kan blive truppens svage punkt denne sæson, hvor man sidste år havde adskillige helt unge backer der overraskede positivt. Nu føles det lidt som om man er tilbage på rude 1 og skal håbe på at nye unge spillere kan gøre store fremskridt på kort tid. Den kun 16-årige Matias Lassen ser unægtelig lovende ud, men bare en enkelt skade på backsiden sender Lassen ind i top 4, og det er det åbenlyse talent til trods, meget at forlange af så ung en spiller.
Forward-siden ser rigtig solid ud. Man har tre velbalancerede kæder der alle kan bidrage i begge ender af isen. Især skal det blive spændende at følge om Mathias Bau kan fortsætte sin udvikling. Han tøver ihvertfald ikke med at bruge sin store fysik i nærkampene. Rent offensivt bliver det igen Contois og Karvinen der skal trække det største læs, omend man har fornemmelsen af at der i år er flere spillere der kan producere point.
Næste træningskamp er på søndag i Malmø mod IK Pantern.
mandag den 30. juli 2012
Ny næsten-dansker til Allsvenskan?
Vyacheslav "Slava" Truhno meldes i flere svenske netmedier på vej til den nyoprykkede Allsvenskan-klub Asplöven. Truhno - søn af den tidligere Rødovrespiller Leonid Truhno - spillede den seneste sæson for Medvescak Zagreb i den primært østrigske EBEL-liga. Her gjorde Truhno pænt væsen af sig med 35 point i 34 kampe.
Slava Truhno blev betragtet som et stort talent og han blev således draftet af Edmonton Oilers i fjerde runde i 2005. Han fik kontrakt med Edmonton, men slog sig dog aldrig igennem til NHL og tilbragte fire sæsoner i AHL og ECHL inden han returnerede til Europa inden 2011-12 sæsonen.
Truhno Junior kunne være blevet et aktiv for det danske landshold, men han valgte at stille op for Rusland ved U18-VM tilbage i 2005. Dermed blev vejen til at spille for Danmark meget lang og grænsende til utopi da det ville kræve en dispensation fra IIHF samt at Truhno skulle spille mindst fire sæsoner i Danmark. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at Truhno valgte at spille for Rusland efter at han havde modtaget støtte fra TeamDanmark. Man kan jo håbe at den slags ikke længere er muligt.
Asplöven rykkede i øvrigt først endegyldigt op i Allsvenskan for ganske nyligt. Borås fik frataget sin plads i serien efter at forbundet vurderede at man ikke levede op til de økonomiske krav der stilles for at få lov til at spille i Allsvenskan. Asplöven har på den baggrund haft meget travlt med at forstærke sin trup i de seneste uger.
Slava Truhno blev betragtet som et stort talent og han blev således draftet af Edmonton Oilers i fjerde runde i 2005. Han fik kontrakt med Edmonton, men slog sig dog aldrig igennem til NHL og tilbragte fire sæsoner i AHL og ECHL inden han returnerede til Europa inden 2011-12 sæsonen.
Truhno Junior kunne være blevet et aktiv for det danske landshold, men han valgte at stille op for Rusland ved U18-VM tilbage i 2005. Dermed blev vejen til at spille for Danmark meget lang og grænsende til utopi da det ville kræve en dispensation fra IIHF samt at Truhno skulle spille mindst fire sæsoner i Danmark. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at Truhno valgte at spille for Rusland efter at han havde modtaget støtte fra TeamDanmark. Man kan jo håbe at den slags ikke længere er muligt.
Asplöven rykkede i øvrigt først endegyldigt op i Allsvenskan for ganske nyligt. Borås fik frataget sin plads i serien efter at forbundet vurderede at man ikke levede op til de økonomiske krav der stilles for at få lov til at spille i Allsvenskan. Asplöven har på den baggrund haft meget travlt med at forstærke sin trup i de seneste uger.
søndag den 15. juli 2012
En krigserklæring
NHL's første udspil til en ny overenskomst kan ikke betegnes som andet end en krigserklæring. Der er selvfølgelig tale om et udkast der skal forhandles og af forhandlingstaktiske årsager er det et pænt stykke fra hvad NHL vil kunne acceptere når forhandlingerne er overstået.
De følgende punkter er på ligaens forslag:
De følgende punkter er på ligaens forslag:
- Spillernes andel af omsætningen sænkes fra 57 % til 46 %.
- UFA-grænsen hæves til 10 sæsoner mod 7 sæsoner i dag.
- Kontraktlængderne begrænses til max. 5 år.
- De såkaldte arbitration-domstole afskaffes.
- Rookie-kontrakter vil gælde i 5 år mod de nuværende 3.
1. Her kan man nemt gennemskue det forhandlingstaktiske element. Og det er paradoksalt nok måske også det punkt hvor man vil have lettest ved at nå til enighed. Jeg forestiller mig at de to sider vil kunne nå til enighed på 50-52 %. Det er også det niveau man ligger på i f.eks. NBA.
2. Denne pille bliver meget svær at sluge for spillerne. For en hel del spillere ville denne øgning betyde at de ikke ville opnå UFA-status før de er i deres karrieres efterår.
3. De monsterlange kontrakter vi har set de seneste år i NHL er garanterede kontrakter. Der er praktisk taget ikke nogen smuthuller hvor klubben kan ophæve kontrakten før tid. En 15-årig kontrakt som eksempelvis den Rick DiPietro fik af Islanders er altså en klar fordel for spilleren. At begrænse kontraktlængden til 5 år vil være et stort indhug i spillernes jobsikkerhed. Meeen, måske man kan blive enige om en max-længde på 7-8 år.
4. Dette punkt synes jeg er alvorligere end det måske ser ud ved første øjekast. En fjernelse af disse voldgiftsdomstole vil gøre det betydeligt nemmere for klubberne at 'tryne' en spiller i lønforhandlingerne. Ikke mindst når det kobles med en forlængelse af RFA-perioden. Uden en uvildig domstol risikerer vi at se betydeligt flere holdouts end vi har set de seneste sæsoner. Ejerne ved desuden at det ofte er nemt at få spilleren til at være skurken i dén slags situationer. For os almindelige dødelige kan det jo være svært at forstå hvordan en spiller kan sige nej til en kontrakt på f.eks. 2 millioner dollars om året. Men, hvis spilleren ser at sammenlignelige spillere tjener det dobbelte eller mere er der jo ikke noget at sige til at han ikke vil skrive under. Det er netop den funktion voldgiftsdomstolen har udfyldt.
5. En automatisk rookie-kontraktlængde på 5 år er i mine øjne ret ekstrem. Ikke mindst fordi rookierne er underlagt deres helt eget lønloft. Fem-årige rookie-kontrakter ville være en katastrofe for alle parter. Der bliver skrevet rigtig mange rookie-kontrakter hvert år. Mange af disse unge spillere når dog aldrig NHL. I disse tilfælde vil en fem-årig kontrakt være en alvorlig klods om benet på en ung spiller, før han kan komme til f.eks. en europæisk liga på spillerens niveau. Omvendt har vi før set at netop rookierne er blevet 'ofret' under disse forhandlinger, så jeg vil ikke afvise at de endnu en gang kan stå for skud.
Inden dette udspil var jeg optimistisk og følte mig overbevist om at de to parter ville nå til enighed inden sæsonstart. Vi taler trods alt om en liga med stigende omsætning år efter år. Men med dette udspil tror jeg det kan blive svært at blive enige inden pucken bør ramme isen til oktober.
Splittelsen er måske i virkeligheden mellem de ejere der tjener masser af penge og de ejere der har svært ved at følge med og spendere dollars op til det evigt stigende løngulv som i den nuværende aftale er låst fast 16 millioner dollars under lønloftet. Der eksisterer en udligningsordning som bevirker at de rige klubber hvert år betaler mange millioner dollars til de fattigste klubber. Det er de rige klubber selvsagt ikke helt glade for. Og på trods af denne ordning er flere af de fattigste klubber i alvorlige økonomiske problemer. Oveni dette er det en liga der hylder ligheden mellem holdene. At alle klubber inden sæsonstart har en chance for at vinde trofæet. Man vil for alt i verden undgå scenariet fra europæisk fodbold hvor kun få klubber har en reel chance for at vinde titlen. Dette er som jeg ser det det virkelige columbus-æg der skal løses.
tirsdag den 3. juli 2012
Pavel Bure i Hall of Fame
Sammen med Joe Sakic, Adam Oates og Mats Sundin blev Pavel Bure sidste uge valgt ind i Hockey Hall of Fame i Toronto. Dermed blev han den første 'rigtige' Canucks-spiller i HHOF når man ser bort fra spillere der kun var i Vancouver i enkelte sæsoner uden succes (her tænkes specifikt på Mark Messier og Mats Sundin).
Eftersom Bure egenhændigt er skyld i at jeg blev Canucks-fan, kan jeg kun sige: "Det var sørme også på tide!" Bure var en dynamisk spiller der alene var billetprisen værd i en periode hvor Canucks kun sjældent havde et slagkraftigt hold. Han havde derfor også ofte kædekammerater der nøgternt set lå langt under Bures niveau. Han var drivkraften bag, og stjernen på, det hold der overraskede stort ved at nå Stanley Cup-finalen 1994. Han huskes især for at have scoret det spektakulære afgørende mål i overtiden i første runde af slutspillet mod Calgary Flames. Dét mål er da også nr. 1 på denne liste over Bures 10 bedste mål.
På trods af alle hans åbenlyse kvaliteter, er der alligevel et noget ambivalent forhold mellem Bure og Canucks. Han deler nærmest byen Vancouver ned gennem midten. Mange mener (inkl. undertegnede) at klubben ved adskillige tilfælde behandlede Bure dårligt, og at det derfor ikke var underligt at Bure til sidst nægtede at spille for klubben og forlangte at blive tradet. Andre lægger skylden på Bure, og har endnu ikke tilgivet ham at han vendte klubben og byen ryggen.
Jeg tilhører som nævnt den første kategori. Det siges bl.a. at engang da Bure forhandlede ny kontrakt med Vancouver og de var blevet enige om et beløb, mødte Bure op på GM Pat Quinn's kontor for at skrive under. Pludselig var det beløb man enedes om blevet ændret fra amerikanske til canadiske dollars, som på det tidspunkt var væsentligt lavere i kurs.
Der skal dog ikke herske nogen tvivl herfra om at Bure er den bedste spiller Canucks nogensinde har haft. Han var vel nok den mest dynamiske spiller i sin samtid og mindede en del i spillestil om en ung Alexander Ovechkin. Desværre sled denne spillestil hårdt på Bure og han gennemgik bl.a. flere store knæoperationer inden han stoppede sin karriere i en alder af blot 32. Han opnåede således ikke den langvarige karriere som ofte er en stor hjælp for at blive optaget i HHOF. Og han spillede i en tid hvor defensiven var i højsædet og hooking og holding og alle mulige andre former for obstruction var tilladt i en grad som ikke tåler sammenligning med hvad der tillades i dag. Alligevel opnåede han et imponerende PPG på 1,11 - foran bl.a. Bobby og Brett Hull, Mark Messier, Adam Oates og Ron Francis.
Nu er der imidlertid gået 14 år siden Bure forlod Canucks. Måske tiden læger alle sår? Der går ihvertfald rygter om at Vancouver har tilbudt Bure 'en ceremoni af en slags'. Noget som Bure efter sigende har sagt han ikke er parat til. Her tillader jeg mig at gætte på at der er tale om at tilføje Bure til Canucks' såkaldte 'Ring Of Honor'. Noget som Orland Kurtenbach, Kirk McLean, Thomas Gradin og Harold Snepsts tidligere har haft æren af. Utvivlsomt en hæder et niveau eller to under at få fredet sit nummer, så på den baggrund kan jeg godt forstå at Bure har sagt 'tak, men nej tak'.
Uden at der skal gå totalt TMZ i denne blog, så bemærkede jeg at Ovechkin i dag var courtside ved Wimbledon da Maria Kirilenko spillede sig i kvartfinalen tidligere i dag. Når man først én gang har fået smag for blondiner... Måske prøver Ovechkin bare at følge Bures eksempel endnu en gang. Bure var efter sigende forlovet med selveste Anna Kournikova en overgang.
Eftersom Bure egenhændigt er skyld i at jeg blev Canucks-fan, kan jeg kun sige: "Det var sørme også på tide!" Bure var en dynamisk spiller der alene var billetprisen værd i en periode hvor Canucks kun sjældent havde et slagkraftigt hold. Han havde derfor også ofte kædekammerater der nøgternt set lå langt under Bures niveau. Han var drivkraften bag, og stjernen på, det hold der overraskede stort ved at nå Stanley Cup-finalen 1994. Han huskes især for at have scoret det spektakulære afgørende mål i overtiden i første runde af slutspillet mod Calgary Flames. Dét mål er da også nr. 1 på denne liste over Bures 10 bedste mål.
På trods af alle hans åbenlyse kvaliteter, er der alligevel et noget ambivalent forhold mellem Bure og Canucks. Han deler nærmest byen Vancouver ned gennem midten. Mange mener (inkl. undertegnede) at klubben ved adskillige tilfælde behandlede Bure dårligt, og at det derfor ikke var underligt at Bure til sidst nægtede at spille for klubben og forlangte at blive tradet. Andre lægger skylden på Bure, og har endnu ikke tilgivet ham at han vendte klubben og byen ryggen.
Jeg tilhører som nævnt den første kategori. Det siges bl.a. at engang da Bure forhandlede ny kontrakt med Vancouver og de var blevet enige om et beløb, mødte Bure op på GM Pat Quinn's kontor for at skrive under. Pludselig var det beløb man enedes om blevet ændret fra amerikanske til canadiske dollars, som på det tidspunkt var væsentligt lavere i kurs.
Der skal dog ikke herske nogen tvivl herfra om at Bure er den bedste spiller Canucks nogensinde har haft. Han var vel nok den mest dynamiske spiller i sin samtid og mindede en del i spillestil om en ung Alexander Ovechkin. Desværre sled denne spillestil hårdt på Bure og han gennemgik bl.a. flere store knæoperationer inden han stoppede sin karriere i en alder af blot 32. Han opnåede således ikke den langvarige karriere som ofte er en stor hjælp for at blive optaget i HHOF. Og han spillede i en tid hvor defensiven var i højsædet og hooking og holding og alle mulige andre former for obstruction var tilladt i en grad som ikke tåler sammenligning med hvad der tillades i dag. Alligevel opnåede han et imponerende PPG på 1,11 - foran bl.a. Bobby og Brett Hull, Mark Messier, Adam Oates og Ron Francis.
Nu er der imidlertid gået 14 år siden Bure forlod Canucks. Måske tiden læger alle sår? Der går ihvertfald rygter om at Vancouver har tilbudt Bure 'en ceremoni af en slags'. Noget som Bure efter sigende har sagt han ikke er parat til. Her tillader jeg mig at gætte på at der er tale om at tilføje Bure til Canucks' såkaldte 'Ring Of Honor'. Noget som Orland Kurtenbach, Kirk McLean, Thomas Gradin og Harold Snepsts tidligere har haft æren af. Utvivlsomt en hæder et niveau eller to under at få fredet sit nummer, så på den baggrund kan jeg godt forstå at Bure har sagt 'tak, men nej tak'.
Uden at der skal gå totalt TMZ i denne blog, så bemærkede jeg at Ovechkin i dag var courtside ved Wimbledon da Maria Kirilenko spillede sig i kvartfinalen tidligere i dag. Når man først én gang har fået smag for blondiner... Måske prøver Ovechkin bare at følge Bures eksempel endnu en gang. Bure var efter sigende forlovet med selveste Anna Kournikova en overgang.
onsdag den 27. juni 2012
Oliver Bjorkstrand CHL-draftet
Lillebror Bjorkstrand blev i dag draftet i CHL's Import Draft af Portland Winterhawks fra WHL. De canadiske klubber plejer at have ret godt styr på hvorvidt den draftede spiller vil flytte over og spille for dem før de draftes, så mon ikke Bjorkstrand spiller på den amerikanske vestkyst i den kommende sæson? Ingen tvivl om at en god sæson i WHL vil være et langt større udstillingsvindue i forhold til NHL-draften 2013 end en god sæson i AL-Bank Ligaen.
Portland Winterhawks har desuden gode erfaringer med danske spillere, da det var der Jannik Hansen spillede en enkelt sæson inden han rykkede videre til Vancouver Canucks' AHL-hold.
UPDATE:
Daniel K. Hansen fra SønderjyskE blev også draftet. Den 17-årige back blev taget i anden runde af Medicine Hat Tigers. Jeg må tilstå at jeg er temmelig overrasket over at en forholdsvis lille back (listet som 178 cm og 68 kilo) er interessant for en klub i den ret fysiske WHL-liga.
Portland Winterhawks har desuden gode erfaringer med danske spillere, da det var der Jannik Hansen spillede en enkelt sæson inden han rykkede videre til Vancouver Canucks' AHL-hold.
UPDATE:
Daniel K. Hansen fra SønderjyskE blev også draftet. Den 17-årige back blev taget i anden runde af Medicine Hat Tigers. Jeg må tilstå at jeg er temmelig overrasket over at en forholdsvis lille back (listet som 178 cm og 68 kilo) er interessant for en klub i den ret fysiske WHL-liga.
Abonner på:
Opslag (Atom)