Sæsonen er slut... Det er bare ikke i orden

Den nåede ellers kun lige at komme i gang.

Det er godt nok skuffende at være Canucks-fan ovenpå den hurtige exit fra Stanley Cup-slutspillet. Holdet var godt nok til at grundspillet nærmest bare var noget der skulle overstås. I det lys er det kun ekstra skuffende at man ikke virkede klar da slutspillet gik i gang:

1. Man starter med at tabe tre kampe til LA før man kommer op i et gear der bare tilnærmelsesvis ligner slutspilsniveau. Det er ikke i orden.
2. Man gik ind i slutspillet med den tro at Roberto Luongo var den målmand der gav klubben størst mulighed for at vinde. Det viste sig ikke at være tilfældet og selvom Luongo ikke var dårlig og jeg bestemt ikke forsøger at gøre ham til skurk, så burde Alain Vigneaults analyse af præstationerne i grundspillet (og sidste sæsons slutspil) have været så skarp at man havde valgt Schneider som førstemålmand inden slutspillet begyndte. Al statistik pegede på Schneider og han havde også spillet nogle af grundspillets vigtigste kampe - som f.eks. Stanley Cup-revanchekampen i Boston. Det er ikke i orden at man ikke traf det rigtige valg fra starten, når nu man reelt havde 82 grundspilskampe til at beslutte sig.
3. Jeg har tidligere været inde på at jeg finder Hodgson-tradet til Buffalo uheldigt. Selv hvis man havde analyseret sig til at holdet havde brug for en hårdfør type til fjerdekæden, så viste Kassian med al ønskelig tydelighed at han ikke var klar til at udfylde dén rolle. For et hold som Vancouver, der med rette bør være i et 'vind-nu mode', er det ikke i orden at man trader Hodgson for en mand der ikke kunne bidrage med noget her og nu. Det er et trade der til dels falder på Vigneault, da han ikke bryder sig om at ha' en rendyrket offensiv spiller som Hodgson i sin tredie-kæde. Derfor tradede man sig til defensiv-specialisten Påhlsson og mente sig dermed at have råd til at trade Hodgson. Jeg mener at en god træner bør kunne arbejde med de spillere han nu en gang har til rådighed. Jeg synes sagtens man kunne være nået langt med tre scoring lines ud fra de spillere man havde til rådighed før Hodgson-tradet. Tilmed havde man haft mulighed for at flytte Hodgson op i en top 6-rolle efterhånden som Raymond, Booth eller måske endda Kesler underpræsterede. Vi har hørt til hudløshed hvor vigtigt det er at have bredde på backsiden da skader er uundgåelige. Jeg synes at vi her har et bevis på at bredde på forwardsiden osse er en rar ting at have.