Ligger Stanley Cup-slutspillet i Rand McNally?

I Simpsons-episoden Bart vs. Australia, ser Bart kortfirmaet Rand McNallys logo på en globus og tror fejlagtigt at der er tale om et land ved navn Rand McNally; Lisa driller ham og siger: "Faktisk, i Rand McNally, går folk med hatte på fødderne og hamburgere spiser mennesker."


Der er så mange ting ved dette års slutspil der synes at stride imod al sund fornuft:

Først og fremmest så er vi vidne til en finale mellem det sjetteseedede hold fra Eastern Conference mod det ottendeseedede hold fra Western Conference. Noget Vancouver fik at føle da de som det bedste hold i grundspillet blev sat til vægs af LA i første runde. Godt nok havde Kings' GM Lombardi forstærket holdet ved deadline, men det var alligevel påfaldende at det hold der burde være undertippet, vandt serien så forholdsvis enkelt.

Begge finalehold har fjerdekæder der formår at sætte dagsordenen og endda afgøre kampene. For New Jersey har deres fjerdekæde med Stephen Gionta, Steve Bernier og Ryan Carter tilsammen lavet 19 point og er kombineret +16 i slutspillet. Det er fire point mere end de havde tilsammen i grundspillet! Stephten Gionta regnede de fleste vel med at han aldrig ville tilspille sig en fast plads i NHL efter mange sæsoner i AHL. Bernier kender vi kun alt for godt i Vancouver som en potentiel power forward der desværre aldrig levede op til de forventninger der naturligt knytter sig til et tidligere første runde draftvalg. Han ser nu endelig ud til at have fundet sin niche i NHL i en begrænset rolle. Carter blev hentet ind på waivers fra Florida.

Noget tilsvarende gælder for LA med Dwight King, Jordan Nolan og Trevor Lewis. De har lavet færre point end deres modpart hos Devils, men de har ofte sat tonen i slutspillet. Det lykkedes dem f.eks. flere gange at dominere hele skift mod Vancouvers førstekæde og Darryl Sutter havde ingen bekymringer ved at sætte fjerdekæden på isen når som helst og imod hvem som helst i serien mod Canucks. Det må altså være en fantastisk følelse for en træner at han kan have så meget tillid til sin fjerdekæde.

Af andre spillere der har vendt tingene på hovedet kan nævnes Devils' back Bryce Salvador der er kendt som en defensiv back. Han havde således 9 point i hele grundspillet, alle assister. I slutspillet har han 3 mål og 8 assister for en total på 11 point!

En anden overraskelse må siges at være Marek Zidlicky der ikke kunne holde en plads i top 6 hos bundholdet i Minnesota, men efter at være blevet tradet til New Jersey har vist sig som en yderst værdifuld tilføjelse på New Jerseys blue line.

Hos Los Angeles kan man også overraskes over en anden tidligere Canuck, den defensive back Willie Mitchell. Han har i denne sæson. i en alder af 35 år pludselig vist sig at være særdeles anvendelig i powerplay.


Så hvis jeg skal tippe udfaldet af finalen, synes jeg at al logik peger på at Los Angeles med deres bredere offensiv, stærkere backer og slutspillets vel nok bedste målmand og en statistik på 12 sejre og kun 2 nederlag må være klare favoritter. Så mit logiske valg er at pege på New Jersey som Stanley Cup vindere 2012!

Bruggisser til Sverige

Den tidligere Rødovre-back Phillip Bruggisser skifter til Sundsvall i den svenske Division 1 på en et-årig kontrakt. Forhåbentlig kan dette medvirke til at Bruggisser kan fortsætte sin udvikling hen mod at blive en stabil back på dansk landsholdsniveau. Som jeg ser det, har han allerede nået et niveau hvor han kan blive aktuel til det danske landshold til den kommende OL-kvalifikation. Dog er det sådan at niveauet i den svenske 1. division kan svinge markant afhængig af den lokale divisions geografiske placering. Forhåbentlig vil Bruggisser blive matchet på et tilstrækkeligt højt niveau til at han stadig vil være et aktiv for landsholdet, men det har Bäckman forhåbentlig styr på.

To år mere til Vigneault

Alain Vigneault får to år mere bag Canucks´ bænk. Dette kommer ikke helt overraskende, selvom der en overgang verserede rygter om at Canucks´ ejer Francesco Aquilini umiddelbart efter Stanley Cup-exitten mod LA angiveligt skulle have ønsket at GM Mike Gillis fyrede Vigneault med omgående virkning. I første omgang lykkedes det Gillis at overtale Aquilini til at vente et par uger før man evaluerede på sæsonen, og nu er man altså nået frem til den konklusion at Vigneaults præstation fortjener to år mere...

Jeg vil da også mene at langt de fleste af Canucks´ fejltrin i løbet af sæsonen skyldes GM´en Mike Gillis mere end det skyldes Vigneault. Hodgson-tradet har jeg været inde på i tidligere indlæg og efterhånden som nyhederne om div spillerskader kommer frem, undrer det mig især at man alt for tidligt fik Ryan Kesler tilbage fra hans skade. Nu viser det sig at han rent faktisk spillede med en skade gennem hele sæsonen. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke lod ham restituere i ro og mag indtil han var 100 % skadesfri. Igen skal man huske på at Canucks aldrig rigtig var i en situation hvor slutspilspladsen for alvor var truet, heller ikke da man startede sæsonen tungt.

Så tror jeg desuden at Gillis lader tvivlen komme Vigneault til gode. Ikke fordi de to er bonkammerater, men simpelthen fordi at Gillis er så snu at han ved at hvis han fyrer træneren skal han ansætte en ny træner og hvis denne nye træner så ikke kan levere de ønskede resultater peger pilen pludselig på Gillis da det jo var ham der ansatte den nye træner.

What happens in Phoenix...

...stays in Phoenix?

Tur

På ca 15 sekunder i anden periode i dagens kamp mod Letland havde Danmark al den tur i den som man ikke havde haft i alle de andre kampe tilsammen. Ja, man havde vel mere held end man med rette kan håbe på i en hel turnering. Først laver Morten Green en kæmpe fejl i egen zone der fører til et lettisk skud på mål. Returen fra dette skud ligger fri en meter foran det danske mål, men på nærmest mirakuløs vis lykkedes det letternes Gints Meija at skyde over et helt tomt dansk mål fra klos hold. Umiddelbart herefter scorer Morten Green Danmarks første føringsmål i turneringen, fint sat op af Nichlas Hardt.

Også på Danmarks andet mål var det en 'blandet' kæde der fik scoret. Morten Madsen blev spillet fri på forreste stolpe af Lars Eller. Også ved denne scoring havde Danmark det fornødne held, idet Ellers pasning til Madsen blev rettet af af en lettisk stav på en måde så Madsen enkelt kunne lægge pucken i et tomt mål.

Så selvom Bäckman ikke for alvor havde lavet om i de danske kæder er det værd at notere sig at begge danske mål blev scoret af en spiller fra henholdsvis anden og trediekæden, begge gange assisteret af en spiller fra den oprindelige 'superkæde' med Hardt, Nielsen og Eller. Denne 'superkæde' - hvad enten det var med Hardt eller Hansen som den ene wing - har på intet tidspunkt i denne turnering 'klikket' på det niveau Bäckman havde håbet. Ligeledes har det danske powerplay skudt med vådt krudt gennem hele turneringen. Heldigvis var arbejdsmoralen i dagens kamp på et så sindssygt højt niveau at det aldrig blev nødvendigt med flotte kombinationer i angrebszonen.

Samtidig er det klart positivt at spillerne fra denne 'superkæde' ikke længere spiller over 25 minutter per kamp. Man er nu nede på betydeligt mere menneskelige 20-22 minutter. Backernes istid er også blevet spredt bedre ud. Philip Larsen bør ikke spille 27+ minutter per kamp. Man kunne efter min mening sågar sprede istiden endnu mere ved at give mere istid til solidt spillende Mads Bødker og Kasper Jensen.

I dagens kamp spillede Frederik Andersen også endelig op til det niveau vi alle ved han kan. Han fik enormt god hjælp af sine backer i dag. De hjalp ham ved at holde rent frem for Andersen og sørge for at de lettiske forwards ikke kom til de farlige returpucke. For skal man tale om svagheder hos Andersen er det vel netop en tendens til at 'miste' pucken i nogle farlige returer foran mål. Han kan også være langsom til at forflytte sig til den fjerne stolpe - især hvis han allerede har lavet én redning. Disse mangler var også synlige mod Letland, men han fik så god hjælp af de danske backer at det aldrig rigtigt blev farligt. Altså bortset fra den ene situation i anden periode hvor Andersen fik rigtig god hjælp af hockeyguderne og Gints Meija. :)

Med Ruslands forventede sejr over Italien er Danmark nu sikker på at blive i A-gruppen og det skal blive spændende at se om det kan få holdet til at spille mere frigjort i den sidste gruppekamp mod Norge. Norge må være klare favoritter i dén kamp, men de er med Danmarks sejr over Letland sikker på en kvartfinaleplads og kan i teorien tillade sig at spare spillere mod Danmark. Det kan dog tænkes at nordmændene har taktiske overvejelser om hvem man helst vil møde i kvartfinalen. Vinder Norge over Danmark kan man møde Sverige i kvartfinalen hvis Tjekkiet højst får et point mod Tyskland senere på eftermiddagen. Taber Norge til Danmark vil man uanset dagens øvrige resultater stå overfor Rusland i en kvartfinale. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvordan nordmændene ræsonnerer på hvem de helst vil møde i kvartfinalen.

For Danmark vil der under alle omstændigheder være vigtige ranglistepoint at spille om da man med en sejr kan passere både Letland, Tyskland og Schweiz i denne turnerings samlede ranglisteplacering.

Nu lykkedes det endelig at få Andersen op på det rette niveau, men jeg håber alligevel at vi får Simon Nielsen at se i det danske mål mod Norge. Ikke mindst fordi det er anden kamp på to dage og der formentlig vil være noget træthed hos Andersen. Jeg synes dog også det ville være et godt signal at sende at pladsen som førstemålmand aldrig er givet, men at den altid er i spil. Jeg synes Simons fremragende præstation mod Rusland berettiger ham til at få endnu en chance ved dette VM.

Simons tur

Hvad nu Bäckman?

Nu har Frederik Andersen fået fire starter ved VM og det er bare at konstatere at han endnu ikke har spillet op til det niveau han præsterede i Elitserien. Jeg synes ikke han var uden skyld på de to tyske mål. Det kan skyldes at han er slidt efter en lang sæson. Jeg tror dog at det til dels skyldes at Frederiks stil er afhængig af god opbakning fra backerne, noget han ikke har fået hidtil i dette VM. Uanset hvad det skyldes, synes jeg det er på høje tid at give rollen som førstemålmand til Simon Nielsen - ihvertfald så længe han leverer.

Og kære Bäckman: Lyt nu til de røster der vil have Eller som center! Det korte af det lange er at han præsterer bedre som center. Forsøget på at skabe en 'superkæde' har fejlet eklatant. Vi har ikke råd til at anvende én af vores vigtigste spillere på en plads hvor han ikke præsterer 100 %. Nu er det på tide at forsøge en anden fremgangsmåde med flere balancerede kæder. Ender det med dansk nedrykning er det Bäckman der står med hovedansvaret. Vis nu for en gangs skyld lidt mere mod end stædighed!

Nu har Danmark to skud tilbage i bøssen og jeg vil mene at vi har bedre chancer mod Letland end mod Norge. Letland har haft en tendens til at løbe tør for kræfter mod slutningen af kampene. Noget kunne tyde på at man også set over hele turneringen er ved at løbe tør for kræfter. Måske er det noget Danmark kan udnytte, men for at kunne gøre det er det afgørende at man har mere end én kæde der kan lægge pres på i letternes zone.

Nielsen eller Andersen?

Kampen mod Rusland kom til at ligne kampen mod Sverige på den måde at danskerne først for alvor kom ind i kapen da modstanderne havde sikret sig et forspring der gjorde at de kunne tillade sig at slappe af. Rusland vandt skudstatistikken de to første perioder med 37 - 15 inden Danmark dominerede den tredie periode med 20 - 12 i skud.

Simon Nielsen blev valgt til Danmarks bedste spiller, et valg jeg ikke tror nogen kan være uenig i. Spørgsmålet er vel nu om Bäckman tør fortsætte med Nielsen i buret efter at man utvivlsomt gik ind i turneringen med Andersen som en given førstemålmand? Andersen har fået tre kampe og selvom han ikke altid har fået den bedste opbakning af sit forsvar, har han vel på intet tidspunkt præsteret en kamp over middel.

Den danske forsvarsindsats var markant forbedret mod russerne. Dog var det lidt ærgerligt at det først var i tredie periode man turde angribe for alvor.

Forude venter Tyskland lørdag. Jeg tror umiddelbart det kan være den kamp Danmark har størst chance for at vinde. Der er absolut ikke noget der tyder på at Italien vil hente flere point i denne turnering, så Danmarks opgave er klar: Hent mindst to point i de sidste tre kampe. Det bør bestemt ikke være umuligt, selvom jeg ikke ser Danmark som favoritter i nogen af de tre opgør. Dog tror jeg at chancen er størst mod Tyskland. Jeg vil mene at Tyskland er det svageste af de tre resterende hold og desuden tror jeg de er det hold der passer Danmark bedst.

En stædig svensker

Så ser det ud til at alvoren er ved at gå op for Per Bäckman. Til dagens kamp mod Rusland er der blevet vasket godt i kæderne. De nye kæder kommer angiveligt til at se således ud:

1. kæde: Lars Eller, Frans Nielsen, Jannik Hansen

2. kæde: Nichlas Hardt, Morten Green, Kirill Starkov

3. kæde: Morten Madsen, Julian Jakobsen, Jesper Jensen

4. kæde: Frederik Storm, Morten Poulsen, Bjarke Møller.

Backs:

Philip Larsen og Stefan Lassen

Mads Bødker og Daniel Nielsen

Jesper B. Jensen og Philip Hersby

Jeg synes det er et fornuftigt tiltag på backsiden med et forsøg på at parre en offensiv back med en defensiv back. Det kan forhåbentlig skabe en bedre balance på holdet. Omvendt tvivler jeg på at de nye angrebskæder vil få den ønskede effekt. Dog har jeg svært ved at finde en udpræget defensiv back i parret med Bødker og Nielsen.

Jeg tror ikke Bäckman har mod på at gamble så stort, men Oliver Lauridsen kunne være en joker at hive ind til de sidste kampe efter at Philadelphia blev slået ud af Stanley Cup-slutspillet. Lauridsen er et aldeles ubeskrevet blad på landsholdsniveau. Men han er utvivlsomt en decideret defensiv back og det er det der er brug for hvis vi skal spille med en offensiv og en defensiv back i hvert backpar. Jeg ved ikke om Bäckman overhovedet er interesseret i Lauridsen på nuværende tidspunkt og det vil sikkert virke desperat at hive ham ind i truppen nu, men med de hidtidige præstationer in mente synes jeg der er al mulig grund til at være desperat. Jeg er ikke en gang selv sikker på at Lauridsen har niveauet til et A-VM, men han har trods alt spillet en hel sæson i AHL, så mon ikke han som minimum er lige så god som vores 7. og 8. backer Hersby og Eskesen?

Bäckman viser endnu en gang sin stædighed ved ikke at lytte til de mange røster der vil flytte Lars Eller til hans 'naturlige' position som center. Jeg synes man burde prøve at flytte Eller ned som center i andenkæden. I de kommende afgørende kampe mod 'mindre' nationer som Norge, Letland og Tyskland vil det være en kæmpe fordel med flere offensive kæder, da modstanderne ofte kun har ét backpar af rigtig høj kvalitet. Norge er f.eks. ikke meget for at have Kaunismäki og Solberg på isen. Stiller vi kun med én rigtig offensiv kæde kan vi være sikre på at den vil stå overfor Tollefsen og Holøs i praktisk taget hvert eneste skift.

I bund og grund er det dog meget enkelt: Lars Eller kan spille både center og wing, men han har vist med al ønskelig tydelighed at han er bedst som center. Det har man fundet ud af i Montreal hvor man ikke længere sætter Eller på en wingplads. Det danske landshold har ikke råd til at bruge en af holdets bedste spillere på en plads hvor han ikke præsterer op til sit maksimale niveau. Forhåbentlig går denne simple logik også op for Bäckman inden det er for sent.

OK, den er lidt plat...

I dag gælder det Rusland og det er sidste chance for at eksperimentere inden de altafgørende kampe mod Tyskland, Letland og Norge. Jeg har allerede peget på at Rusland meget vel kan undervurdere os i dag, men selv ikke det vil formentlig være nok til at vi kan komme i nærheden af at hente point.

Danmark mobbet...

Jeg synes ikke der var meget opløftende at hente ud af dagens kamp mod Sverige. Det danske forsvarsspil blev endnu en gang udstillet og det var vel kun andenkæden med Hansen, Jakobsen og Madsen der kunne være sin indsats bekendt. Ganske vist scorede førstekæden tre af de danske mål, men to af dem var i powerplay og der var ganske enkelt for mange fejl og svigt i øvrigt til at jeg kan godkende deres indsats. Det er også værd at bemærke at kun Daniel Nielsen, Stefan Lassen samt Madsen og Hansen sluttede med et plus i plus/minus statistikken.

Det er også værd at bemærke at Danmark først fik et ben til jorden da Sverige begyndte at spille i slowmotion og var i 'legestue-mode'. Indtil da blev det danske mand-til-mand spil i den grad udstillet og de svenske kommentatorer på TV4 undrede sig over den danske taktik. Måske var det en idé at prøve med lidt zoneopdækning når vi er oppe imod de absolut stærkeste nationer?

Bäckman leger desuden med ilden når han endnu en gang giver starten til Frederik Andersen. Og at han ikke skifter ham ud efter han er blevet skudt i sænk - enten ved 0-4 eller 1-6 - er mig aldeles uforståeligt. Han risikerer i dén grad at stå med en træt førstemålmand blottet for selvtillid til de altafgørende kampe mod Letland, Tyskland og Norge.

For mig var Jannik Hansen bedste dansker i aften. Han viste noget af det drive der skal til hvis vi skal overleve i A-gruppen. Fysik, fart og vilje - og to flotte assister.

Ud over de mange fejl fra hele førstefemmeren - for en gangs skyld Jesper B. Jensen inkluderet - var det frustrerende at se Frans Nielsens spil. Han har et højt anlagt spil og et godt blik for spillet, men hvor ville jeg dog gerne se ham spille med lidt mere fysik og vilje. Eller leverede rent offensivt med en flot scoring, men lige som resten af kæden lavede han alt for mange fejl.

OK at Danmark kom lidt tilbage i kampen efterhånden som svenskerne gav os lov, men det er ikke noget vi kan bruge til ret meget. Men man kan da håbe at de danske spillere trods alt fik tanket lidt selvtillid som de kan tage med videre i turneringen.


Her er en lille svensk klassiker fra 70'erne der vist beskriver hvordan de danske spillere må have følt det i de første to perioder. I øvrigt sunget af den dansk-fødte skåning Niels Jensen i en alder af blot 15 år:

Næste kamp er på torsdag mod Rusland. En kamp der let kan få et lignende forløb som dagens kamp mod Sverige. Dog er der en klar mulighed for at russerne undervurderer os og det er nok det eneste der gør at man kan håbe på at Danmark kan skabe sensationen.

Skuffende ringe indsats af Danmark

Oven på dagens kamp er det er vel bare at konstatere at stort set alle danske spillere skal spille bedre hvis Danmark skal undgå nedrykning til 1. division Gruppe A.

Og endnu en gang er der et par afgørende dispositioner fra Per Bäckman der ærgrer mig:

1. Jeg synes der blev trukket alt for store veksler på førstekæden i en kamp hvor den ret beset ikke leverede en præstation der berettigede til ekstra istid. Eller og Frans - som begge trak et stort læs i undertal - endte med næsten 25 minutter på isen hver. Det er rigtig meget istid til to spillere i en turnering hvor kampene falder tæt. Måske havde de haft et ekstra gear til kampafgørende situationer hvis de ikke var blevet matchet så hårdt...
2. I OT stiller Bäckman en meget offensiv formation med Eller og Hardt som forwards og Frans og Larsen som backer. Jeg har altid været imod at bruge en forward på blå linie i power play, og denne situation er næsten det samme. En forward på en backplads har simpelthen ikke en backs spilforståelse til at vide hvornår man kan gå med frem og hvornår man bør bakke hjem. Et eksempel på dette så man tydeligt da Frans Nielsen blev overspillet så let som ingenting i midtzonen og Scandella enkelt kunne skøjte ind i den danske zone og score. Når så ovenikøbet den anden back er en for dagen utroligt svagt spillende og udpræget offensiv back som Philip Larsen virker den danske jagt på et sejrsmål nærmest desperat. Endnu mere grelt bliver taktikken når man må formode at Danmark ville have været storfavorit i en evt straffeslagskonkurrence, en disciplin som både Frederik Andersen og Frans Nielsen excellerer i. Der kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere koldblodighed fra Bäckmans side.

Tilbage er blot at håbe at Jannik Hansens tilbagekomst på holdet kan give et alvorligt skub i den rigtige retning. Jeg synes også man bør overveje at give Frederik Andersen et hvil i næste kamp mod Sverige. Et hæderligt nederlag mod Sverige hjælper os på ingen måde i tabellen og Andersen var ikke altid lige skarp mod italienerne. I den sammenhæng er det værd at notere sig at det endnu en gang var Simon Nielsen der vogtede døren på den danske bænk. Det er ingen hemmelighed at jeg helst havde set Galbraith som vores andenmålmand, men uanset hvem det bliver, håber jeg at man vil give Frederik Andersen en pause i en kamp mod de svenske verdensstjerner, hvor vi ikke har en realistisk sejrschance.

Svenskerne vil simpelthen ikke tillade sig selv at undervurdere Danmark, et hold som det i svensk optik ville være utroligt pinligt at tabe til. Det ville vel nogenlunde svare til at Danmark tabte til Færøerne i fodbold - fra svensk synsvinkel altså. Netop derfor tror jeg sverigeskampen er den kamp hvor vi har mindst chance for at skabe sensationen. Mod Sverige vil jeg ikke skele til resultatet, jeg vil bare se at Danmark kan finde tilbage til den indstilling der har båret holdet frem: Hårdt arbejde og ydmyghed overfor opgaven.

Det der tegnede til at blive et dansk jubelår, kan ende med nedrykning til alle tre mandlige landshold. Se så at få smøget ærmerne op og sørg for at det ikke kommer at ske!

Optakt til kampen mod Italien

Som tidligere nævnt tror jeg Danmarks største modstander i kampen mod Italien bliver italienernes målmand Daniel Bellissimo. Han er en yderst habil målmand der på sine bedste dage kan måle sig med vores egen Frederik Andersen. Han spillede da også en ganske flot kamp mod Tyskland hvor han blev kåret til Italiens bedste spiller efter at have stoppet 43 af 46 skud. Bellissimo er i øvrigt som 10 af sine holdkammerater født og opvokset i Nordamerika.

Blandt Italiens øvrige spillere er der vel ikke nogen deciderede stjerner. Dog vil jeg holde et ekstra øje på Giulio Scandella. Scandella er som Bellissimo oprindeligt canadier, men spiller nu i den italienske Serie A. Han har haft en rigtig god sæson i Italien og har umiddelbart vurderet niveau til at spille f.eks. i Allsvenskan. Hans lillebror Marco er en aldeles lovende back i NHL hos Minnesota Wild. Og for at det ikke skal være løgn så er deres onkel den legendariske tidligere tough guy med over 700 kampe i NHL for bl.a. Vancouver Canucks Sergio Momesso.

Danmark bør desuden være glad for at Anthony Iob, en tidligere OL-deltager for Italien, har indstillet karrieren. Han var kendt for sit hårde spil og fik flere langvarige karantæner, også af IIHF. Den længste fik han dog for at have forsøgt at sætte ild til en modstander under en kamp i Serie A! Under et masseslagsmål på isen kastede tilskuerne flere genstande på isen. Blandt disse genstande fandt Iob en lighter, som han efterfølgende brugte til at forsøge at sætte ild på sin modstanders trøje!

Skuffende god indsats af Danmark

Det var generelt set en imponerende indsats af det danske landshold ved deres første kamp ved VM mod Tjekkiet.

Lad mig starte med at sige at alle fire angrebskæder fungerede godt og der er ikke umiddelbart nogen grund til at ændre kæderne til næste kamp. Jannik Hansen var tydeligvis langt bedre i dag end senest mod Italien og det bidrog til at Danmark havde mere end én kæde der kunne lægge pres i angrebszonen. Hans værdi som en utrættelig forechecker skal heller ikke undervurderes, det hjælper resten af holdet med at komme på plads og evt skiftet ud mens Hansen til tider ene mand formår at holde modstanderne fanget i egen zone.

Trediekæden havde også en hel del gode skift mens fjerdekæden gjorde det OK. Dog blev fjerdekæden til tider presset i bund når den blev matchet mod tjekkernes førstekæde, men det er bestemt ikke noget jeg vil lægge dem til last. Hvis nogen endelig skal have skylden for det er det vel Per Bäckman, men det er jo ikke altid muligt at matche kæderne når tjekkerne som hjemmehold har ret til at sætte deres kæde på isen sidst.

Der var heller ikke noget at indvende imod tjekkernes scoringer. Der var ikke offside i målfeltet på tjekkernes første mål da den tjekkiske spiller ikke forhindrede Frederik Andersen i at forsøge at stoppe pucken, ligesom han heller ikke decideret tog opstilling i målfeltet. Om han evt kommer ind i målfeltet en brøkdel af et sekund før pucken er irrelevant. På det mål vil jeg dog gerne stille spørgsmålstegn ved den disposition at Frans Nielsen ved målet spillede sit andet skift i samme undertalssituation. Han havde altså da målet blev scoret (fire sekunder efter at udvisningen til Philip Larsen udløb) spillet ca 1½ minut i undertal. Jeg synes det var tydeligt at han ikke havde meget tilbage i tanken ved scoringen og han var da også usædvanlig passiv i sit hjørne af box'en. Frans er utvivlsomt en af DK's bedste spillere - måske dén bedste - men i undertal er det uhyre vigtigt altid at have friske folk på isen. Jeg kan ikke mindes at have set andre hold spille med den samme spiller i 1½ minut af en tominutters-udvisning, såfremt det ikke ligefrem skyldes at spilleren blev 'fanget' i egen zone. Tværtimod tilstræber de fleste hold at man skifter PK-spillere hver 25 - 30 sekunder såfremt det er muligt. Det er dog ikke noget Frans skal bebrejdes, men et valg der falder tilbage på Bäckman.

Tjekkernes anden scoring vil jeg heller ikke indvende noget imod. Det er ganske rigtigt at dommeren kunne have fløjtet for blokering, men det er en kendelse som dommerne helst vil undgå og man ser derfor tit at de giver spillerne ret lang tid til at få pucken fri. Man spiller til der er fløjtet og så er den ikke længere.

Frederik Andersen leverede en habil indsats, men vi må erkende at han blev overstrålet af tjekkernes målmand Jakub Kovar. Lad os håbe at det danske landshold får hul på bylden hurtigt mod Italien på søndag. Ellers kan Daniel Bellissimo også blive en hård nød at knække. Bellissimo har haft en rigtig god sæson i Allsvenskan for Bofors / Karlskoga og skifter til Elitserieholdet Timrå til den kommende sæson. Spillet i powerplay skal blive markant bedre og især spillet i 5 mod 3 må ikke være så ineffektivt som det var tilfældet i dagens kamp.

En lille sidste bemærkning: Simon Nielsen var omklædt som andenmålmand til dagens kamp. Jeg må sige jeg er en smule overrasket over at Nielsen - tilsyneladende i kraft af 3 (tre!) gode kampe i det finske slutspil har formået at spille sig foran Galbraith i det danske målmandshieraki.

VM-kæder

Det var en interessant oplevelse at være til landskamp i Rødovre i tirsdags. Per Bäckman har fuldstændig ret når han siger at førstekæden med Frans Nielsen, Nichlas Hardt og Lars Eller spillede en god kamp mod Italien.

At Per Bäckman efter en enkelt træningskamp mod et af VM's formodet svageste hold var så hurtigt ude og slå fast at førstekæden gjorde det så godt at den nu var fastlåst og ikke længere til diskussion, tyder på at Bäckman har været påvirket af de røster der vil placere Eller som center i andenkæden. Jeg havde helst set Eller som center da der i mine øjne ikke er tvivl om at det er den plads hvor Eller gør det bedst. Tillige vil det give mulighed for at spille med to nærmest ligeværdige offensive kæder. Mads Christensens afbud - og det faktum at Mikkel Bødker næppe slås ud af Stanley Cup-slutspillet i tide - kan dog være det slag der endegyldigt lukker for muligheden for at splitte Eller fra Frans Nielsens kæde. Jeg tror ikke Bäckman umiddelbart har tillid til at f.eks. Kirill Starkov eller Morten H. Poulsen kan skuldre en plads i en af de to første kæder.

Det var det tydeligt at de tre øvrige kæder ikke virkede specielt velkomponerede. Det var helt forståeligt at Jannik Hansen ikke var spillet ind på holdet efter at han kun havde haft to træningspas med holdet. Alligevel er jeg ikke helt tryg ved at kæden - som udover Jannik Hansen består af Julian Jakobsen og Morten Madsen - kan finde et samspil der er på VM-niveau.

I øvrigt vil jeg sige at jeg var dybt imponeret af Philip Larsen der spillede med en imponerende kølighed og overblik. Fortsætter han sin udvikling kan han blive en absolut top back i NHL. Alle forudsætninger er ihvertfald til stede. En anden spilller der gjorde et godt indtryk var Nichlas Hardt. Med tacklinger der til tider er lige på kanten af det tilladte kombineret med god spilforståelse og masser af energi er han en anden spiller der burde få chancen for en NHL-kontrakt. Det eneste der holder ham tilbage er vel hans manglende størrelse, men jeg tror at han ville kunne gøre sig gældende hvis han fik chancen. Forhåbentlig kan han åbne nogle øjne under VM.